Kran væltede over skib på værftet Karstensens
Kranen bliver efterset hvert år, oplyser Karstensens Skibsværft. Derfor skal det nu undersøges, hvordan uheldet kunne ske. Foto: Anonym
En tonstung mobilkran væltede fredag eftermiddag ned over et skib på Karstensens Skibsværft i Skagen.
Hvis ikke sikkerhedssystemet virker, hvad gør man så? Knud Degn Karstensen
Knud Degn Karstens, ejer og direktør i Karstensens Skibsværft, oplyser til TV2 Nord, at kranen var rejst igen efter et par timer, og at der ingen personskade skete, kun lidt materiel skade.
- Det var et hændeligt uheld. Alarmsystemet, der skulle advare om, at kranen er overbelastet, var sat ude af kraft. Så vi er ved at undersøge hvorfor. Men hvis ikke sikkerhedssystemet virker, hvad gør man så?, siger Knud Degn Karstensen til tv-stationen.
Mobilkranen kommer ikke i brug igen, før værftet finder ud af, hvad der er sket.