Norden-topchef tror på vækst i tørlastmarked i 2025: 18 nybyggerier i ordrebogen
Produkttankmarkedet havde fuld fart på sidste år, mens tørlastmarkedet gradvist har tabt pusten. Alligevel retter tank- og tørlastrederiet Norden nu kikkerten mod sidstnævnte.
Kalkulen er, at når kalenderen skriver 2025, har markedet artet sig igen, og Norden har af samme grund investeret i en række nye tørlastskibe med levering i den tidshorisont. Seks egne nybygninger har Norden skrevet under på i andet kvartal, og dertil kommer en række andre leasede nybyggerier. Tilsammen en ordrebog på 18 tørlastskibe, der efter planen slutter sig til Nordens opererede skibe om et par år.
- På den korte bane, tror vi at vi markedet skal gennem nogle svære kvartaler (på tørlast, red.) Det har vi dækket os imod med kontrakter, der blev indgået da markederne var bedre, så vi har en høj afdækning, som beskytter os mod det faldende marked. Men på den længere bane, ser balancerne på udbud og efterspørgsel på tørlast rent strukturelt ret fornuftige ud, og derfor vil vi gerne investere ind i det, siger Jan Rindbo, adm. direktør i Norden til Søfart, efter selskabet har afleveret regnskab for andet kvartal torsdag.
Tørlastmarkedet kan lettere overraske positivt, hvor man hurtigere kan finde balancen mellem udbud og efterspørgsel igen Jan Rindbo, adm. direktør i Norden
Lave rater
Prognosen vender vi tilbage til; for at forstå den, dykker vi først ned i markedets gang lige nu.
Det er nemlig på den ene side præget af sløjere tider med noget mere slunkne fragtrater sammenlignet med både samme tid sidste år og første kvartal i år. Men der er også lyspunkter.
- Vi har i andet kvartal set 5 pct. vækst på ton miles og har set lav tilgang af nye skibe. Så umiddelbart ser den balance fornuftig ud. Og det forklarer i hvert fald ikke, hvorfor der er lavere rater, siger Jan Rindbo og fortsætter:
- Det, der sker, er, at alle de her flaskehalse og kødannelser under corona er ved at blive afviklet. De toppede i oktober 2021, og siden har der været et fald på 16 pct. i forhold til kødannelsen. Det betyder jo, at der er flere skibe i markedet, der skal konkurrere med andre skibe, og det er den nok væsentligste forklaring på, hvorfor raterne holdes nede, siger han.
Ikke strukturelle problemer
Det positive i den historie er, lyder det fra direktøren, at ratepresset ikke skyldes noget strukturelt i markedet. Altså eksempelvis ingen pukkel af kommende nye skibe, der kan oversvømme markedet med kapacitet, som det ikke mindst frygtes i containermarkedet den kommende tid. Det er snarere en ”engangseffekt”, som vil blive absorberet igen.
- Sat op imod andre sektorer, har vi ikke de her strukturelle udfordringer. I containermarkedet har du eksempelvis en ordrebog på 26 pct., mens du i tørlast har én på otte pct. Og derfor kan tørlastmarkedet også lettere overraske positivt, hvor man hurtigere kan finde balancen mellem udbud og efterspørgsel igen. Der skal ikke så meget vækst til i markedet for, at man absorberer de otte pct., siger Jan Rindbo.
- Der er samtidig grund til at tro på, at verdensøkonomien i 2025 måske er et bedre sted, end den er nu, og dertil kommer også et øget fokus på reguleringer i den grønne omstilling. Det kan medføre, at skibe skal sejle langsommere, ligesom skibe måske skal udfases hurtigere. Alt det gør, at der tegner sit et mere fornuftigt billede på længere sigt, og det har gjort, at vi har investeret mere ind i det (tørlastmarkedet, red.). Samtidig med, at vi selvfølgelig er ret forsigtige på den korte bane.
Hvad er det så for markeder, I forventer kan rette sig og drive en øget efterspørgsel?
- Om det vil blive drevet af Kina, Indien - eller måske den amerikanske eller europæiske økonomi, der vender tilbage, er nok svært at forudse så langt ud i tid. Men pointen er, at barren er ret lav i forhold til vækst i verden, før man kan forestille sig bedre rater i tørlast, siger Jan Rindbo.
Produkttank stadig god forretning
Det er ikke mindst selskabets asset-light-struktur – altså at Norden ikke ejer særligt mange af sine skibe – som gør, at selskabet relativt hurtigt kan skifte fokus i sin eksponering. Men at kikkerten nu er rettet over mod tørlast, betyder ikke mindre fokus på produkttankmarkedet, understreger direktøren.
Selskabets eksponering mod spotmarkedet har stadig klar overvægt mod produkttank - ved indgangen til året var det 80 pct., mens 20 pct. var tørlast. Om et par år ventes de andele at hedde 60-40 pct, altså stadig med overvægt på produkttank.
- Vi har øjnene mere rettet mod tørlast, men det er ikke sådan, at vi er ved at nedskalere eller fravælge i produkttankmarkedet. Vi er heller ikke i gang med sælge tankskibe lige nu, fordi vi sådan set stadig har en rigtig høj indtjening, som gør det attraktivt at holde fast på dem, fortæller direktøren.
Produkttankmarkedet er dog også gået tilbage i aktivitet, cirka 30 pct., og spotraterne er faldet 13 pct. siden sidste år. Men det er fra et exceptionelt højt niveau i 2022, og sammenlignet med årene inden, er der stadig tale om ret gunstige vilkår.
- Vi ser ikke de her spikes i markedet, vi så sidste år, hvor raterne kan gå rigtig højt, og raterne for et MR-tankskib er derfor lavere nu, men når det er sagt, er det på flotte niveauer historisk set, og der er stadig gode penge at tjene på produkt-tankskibene, siger direktøren.
