23948sdkhjf

Verdenspremiere: Dansk containerskib bunkrer grøn metanol til søs

For første gang har et containerskib født til sejle på grøn metanol rent faktisk bunkret grøn metanol. Det skete en af de sidste dage i juli ud for verdens største bunkerhub Singapore.

Skibet, der skulle have fyldt brændstof på, var det første af en ny serie Mærsk-containerskibe, der er beregnet til - som verdens første containerskib i øvrigt - også at sejle på grøn metanol.

Mærsk-skibet havde indledt sin jomfrurejse fra værftet Hyundai Heavy Industries mod København for at blive navngivet. Men der skulle jo lige noget brændstof på, og det skulle jo helst være grønt, selv om det generelt endnu er en mangelvare.

300 tons grøn metanol

Opgaven blev udført af Hong Lam Marine Pte Ltd´s tankskib ’MT Agility’, der pumpede omkring 300 tons bio-metanol om bord på det 172 meter lange containerskib.

’MT Agility’ havde tidligere taget bio-metanol, der var oplagret hos Vopak Terminals, med til denne bunkring.

Maritime and Port Authority of Singapore (MPA) oplyser, at de, for at forberede metanol-bunkringen i Singapore, arbejdede sammen med over 28 agenturer, partnere og institutter om at organisere øvelser og workshops, før man gennemførte en test forud for selve bunkringen.

Indsættes som feederskib i Østersøen

Skibet, der har en kapacitet på 2.100 teu, skal efter navngivningen indsættes som feederskib i Østersøen til større containerskibe, der sejler på oceanerne.

Mærsk har bestilt hele 25 oceangående containerskibe, der kan sejle på metanol, herunder e-metanol, med en kapacitet på 9.000-17.200 teu, til levering fra 2024 til 2027.

Det nye containerskib var taget i levering 10. juli ved en ceremoni på værftet, hvis fulde navn er Hyundai Mipo Dockyard Co., Ltd. og Hyundai Heavy Industries Co., Ltd.

Facebook-opslag fra Maritime and Port Authority of Singapore (MPA)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11