23948sdkhjf

Nordjysk ophugningsværft skal sende britisk olieplatform på pension

Modern American Recycling Services, Europe (M.A.R.S.) i Frederikshavn har netop landet endnu en kæmpe ordre.

Det nordjyske ophugningsværft skal nemlig stå for demonteringen og genbrug af den britiske olieplatform Heather Alpha.

Det skriver lokalmediet Kanal Frederikshavn.

- Vi har nærmest gjort rent bord, når det gælder de seneste større opgaver fra England og Brasilien. Derfor tør jeg godt sige, at vi lige nu er det førende recycling-værft i verden. Ellers kan vi ikke vinde de projekter, vi gør. Det giver en positiv effekt blandt kunderne, og de kan se, at vi arbejder sikkert og miljørigtigt, fortæller direktør Kim Thygesen til mediet.

Ifølge Kanal Frederikshavn vejer Heather Alpa 12.700 ton og platformen forventes at ankomme til Frederikshavn i 2025.

Det er ikke første gang, at værftet i Frederikshavn skal stå for at ophugge en stor olie platform, så materialerne kan genbruges. Tidligere har værftet blandt andet taget sig af Shells 390 meter lange produktionsplatform 'FPSO Fluminense' og Tyra-platformen, hvor 98,5 pct. af materialet blev genanvendt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078