Aalborg Havn får ny formand
Efter den tidligere formand for Aalborg Havn Lasse Frimand Jensen er blevet borgmester i Aalborg har havnen udnævnt en ny formand
Den nye bestyrelse i Aalborg Havn med Bjarne Jensen i rødlig skjorte forrest i midten. Foto: Aalborg Havn
Det bliver byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Aalborg Kommune Bjarne Jensen, der fremover kommer til at stå i spidsen for bestyrelsen for Allborg Havn.
Uddannet lærer
Den tidligere formand Lasse Frimand Jensen blev for nyligt valgt til borgmester i Aalborg Kommune, hvilket skabte en åbning for Bjarne Jensen.
Bjarne Jensen er uddannet lærer og har arbejdet som lærer i Hjallerup og Hals og som viceskoleleder i Hals og på Klarup Skole. Han har senest været ansat som SSP- og Forebyggelseskonsulent i Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune. Han har siddet i byrådet siden 2018.