23948sdkhjf

Folkemødet satte dansk færgerekord

Antallet af biler og passagerer til og fra Bornholm var under Folkemødet det højeste nogensinde

Folkemødet på Bornholm blev historisk stort set fra øens færgeruter fra Ystad og Køge. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bornholmslinjen, som har kigget på de billetterede rejser fra og med onsdag til og med mandag den 19. juni.

Flyttet dato

Folkemødet har ændret på dagene ved at skære søndagen væk, så mandagen er taget med for at kunne sammenligne med de tilsvarende dage de foregående år.

'Express 5' er på sejlplanen igen

I de dage blev der indløst 64.540 billetter på færgerne til ture frem og tilbage. Det er ni procent flere end sidste år og otte procent flere end færge-rekordåret 2019.

Klar til højsæson

Antallet af personbilsenheder var i år 25.967 – og det er seks procent flere end i 2022 og 19 procent flere end i 2019.

- Det bliver tydeligt i år, at vi har fået mere kapacitet på Bornholm. Vi har simpelthen plads til flere, og det har givet flere passager-rekorder hele foråret. Nu går vi ind i den absolutte højsæson, så det bliver spændende at se, hvordan trafikken udvikler sig i de kommende uger, siger Jesper Skovgaard, kommerciel direktør hos Molslinjen i forbindelse med offentliggørelsen af tallene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096