23948sdkhjf

Tyra-feltet kan fjernstyres fra land

Tusindvis af sensorer giver TotalEnergies mulighed for at fjernstyre alle funktioner på det kommende Tyra-felt

Det kommende Tyra-felt i Nordsøen bliver en digital frontløber, når det gælder drift af platforme til søs. Platformen er nemlig udstyret med omkring 100.000 datapunkter fra sensorer på kritisk udstyr, som løbende vil blive overvåget og analyseret af kontrolrumsteamet, der har plads på Esbjerg Havn. Det fortæller operatøren TotalEnergies i en pressemeddelelse.

Første brønd på Tyra II er monteret

- Det avancerede Tyra-kontrolrum markerer en ny digital begyndelse for offshore-industrien. For første gang kan vi fuldkommen fjernstyre de nye anlæg ude i Nordsøen fra land. Med avanceret teknologi vil kontrolrummet på land hjælpe os med at løfte sikkerhed, driftseffektivitet og samarbejde til nye højder, siger Lars Bo Christiansen, vicedirektør for Tyra-genopbygningsprojektet hos TotalEnergies i Danmark i meddelelsen.

Verdensrekord: Tyra II-platformen løftet på plads i Nordsøen

Reducerer CO2-udledning

Selv om Tyra endnu ikke er i drift er kontrolrummet netop sat i gang med sine opgaver. Produktionen på Tyra vil begynde i vintersæsonen 2023/24.

- Vi forsøger at være på forkant ved at opfange hændelser på platformene, før de sker. I stedet for at en ventil eller en pumpe kører, indtil den bryder sammen, registrerer sensorer de mindste ændringer, og vi kan gribe ind, før tingene holder op med at fungere. Det gør os i stand til at producere så meget naturgas som muligt, og samtidig hjælper det os med at reducere CO2-udledningen fra Tyras produktion med 30 pct, forklarer Lars Bo Christiansen.

98,5 pct af Tyra-platformene er genanvendt

Lokale kræfter

Vicedirektøren peger desuden på, at en kerneprioritet i hele genopbygningen af Tyra har været at bruge lokal ekspertise. Mere end 75 lokale virksomheder i offshore-sektoren omkring Esbjerg har bidraget til projektet, herunder opførelsen og idriftsættelsen af det nye kontrolrum på land.

- Dette er et stærkt bevis på styrken i offshore-økosystemet i Esbjerg. Tyra-projektet er forankret lokalt – tæt på offshore-aktiviteterne og med et stærkt netværk af leverandører og teknisk ekspertise, som er blevet udviklet gennem årtier. Tusindvis af borgere i Esbjerg har været en del af udviklingen og udførelsen af projektet og bidrager alle til at gøre Danmark selvforsynende med gas igen, uddyber Lars Bo Christiansen.

Fakta om genopbygningen af Tyra

  • TotalEnergies er operatør på Tyra-feltet på vegne af DUC – et partnerskab mellem TotalEnergies (43,2 procent), Noreco (36,8 procent) og Nordsøfonden (20 procent)
  • Tyra er Danmarks største naturgasfelt. Før feltet blev lukket for genopbygning, var det centrum for bearbejdning og eksport af mere end 90 procent af den naturgas, der blev produceret i den danske Nordsø
  • Det er nødvendigt at genopbygge Tyra, da havbunden under platformene var sunket som følge af mange års udvinding fra det underliggende kalklag
  • Genopbygningen af Tyra-feltet omfatter tre hovedelementer: Nedtagning samt genanvendelse og bortskaffelse af de gamle Tyra-platforme; Genbrug og 13 meters forlængelse af de nuværende ben på seks platforme, som også vil få nye overdele (eng. topsides); samt en helt ny procesplatform og en ny beboelsesplatform
  • Når det genopbyggede Tyra II er tilbage i produktion, forventes feltet at levere
  • 2,8 milliarder kubikmeter gas om året, hvilket svarer til 80% af den forventede danske gasproduktion
  • Tyra II vil levere naturgas med 30 procent mindre CO2 emissioner fra produktionen og vil yde et væsentlig bidrag til den danske og europæiske forsyningssikkerhed

Kilde: TotalEnergies

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078