Fakta: Det betyder den ny havplan for dansk farvand
Af Benita Dreyer-Andersen
Et bredt politisk flertal har med aftalen om Danmarks Havplan sikret mere naturbeskyttelse på havet. Seks procent af det danske havareal bliver strengt beskyttet nu, og 10 procent skal være strengt beskyttet i 2030.
I havplanen indgår i alt ca. 31,7 procent af det danske havareal til natur- og miljøbeskyttelseszoner. Derudover stiger andelen af strengt beskyttede områder på havet i havplanen fra ca. fire til henholdsvis seks procent allerede nu, otte procent i 2028 og 10 procent i 2030.
Det oplyser Miljøministeriet.
Aftalepartierne er desuden enige om, at arealerne til råstofindvinding på havet skal søges reduceres fra ca. 7 procent til ca. 5 procent af det samlede havareal.
Det svarer til en reduktion af råstofzoner på havet på 30 procent, oplyser miljøministeriet. Regeringen vil nu undersøge, hvilke zoner der kan reduceres, og det vil ske forud for en kommende råstofplan, som forventes at foreligge i 2025.
Regler for klapning
Med havplanen er det desuden besluttet at indføre tiltag over for klapning i havet - dvs. dumpning af materiale i havet, som stammer fra oprensning og uddybning af f. eks havne og sejlrender.
Blandt andet vil aftalepartierne indføre restriktioner for klapning i havområder med under 6 meters vanddybde og forbyde klapning i iltsvindssæsonen i områder med risiko for iltsvind.
Nyt marint fuglebeskyttelsesområde
I de 31,7 procent beskyttede havområder indgår et nyt marint fuglebeskyttelsesområde, som udpeges af miljøministeren. Det drejer sig om et område på 260.000 hektar i Østlige Tyskebugt i Nordsøen, som især skal beskytte arterne sortand og rødstrubet lom.
Udpegningen af Østlige Tyskebugt som nyt fuglebeskyttelsesområde er særlig, da vindmølleparkerne Horns Rev I-III allerede ligger i området. Efter dialog med EU-Kommissionen ser regeringen dog mulighed for sameksistens mellem havvind og fugle i området.
Der vil derfor ikke være behov for at gribe ind over for vindmølleparkerne, som i dag forsyner ca. 770.000 husstande med strøm. Fremover skal der laves en konkret vurdering af nye projekter i det marine område for at vurdere deres påvirkning på fuglene.
- Det er afgørende for regeringen, at de grønne ambitioner på såvel natur-, miljø og klimaområdet ikke spænder ben for hinanden. Derfor er det positivt, at der er mulighed for, at havvind og fugle kan sameksistere, så vi både kan beskytte de mange trækfugle, der passerer Danmark, og fortsætte vores omstilling til grønnere energi, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Fakta om den nye havplan
- Formålet med havplanen er helhedsorienteret fysisk planlægning af det samlede danske havareal.
- Danmark har i dag 26 procent beskyttet havareal bestående primært af Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder) og havstrategiområder.
- Med havplanen udlægges i alt ca. 31,7 procent beskyttede havområder. Der udpeges 6 procent strengt beskyttede havområder nu, 8 procent i 2028, og 10 procent streng beskyttelse i 2030.
- De nye havstrategiområder har juridisk ophæng i havstrategiloven, og restriktionerne i områderne fastsættes i havstrategiens indsatsprogram.
- Danmark har 125 fuglebeskyttelsesområder, og hovedparten af arealet i disse er marint. Formålet med fuglebeskyttelsesområderne er at opretholde og sikre levesteder for sjældne eller truede arter.
- Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget efter EU's fuglebeskyttelsesdirektiv.
Kilde: Miljøministeriet
