Forsvarsforlig giver håb for Søværnet
Varetagelsen af Danmarks militære interesser, blandt andet fra havet, har brug for et løft.
Derfor lægger regeringen op til en del forbedringer i det nye forsvarsforlig.
Her skal der investeres 143 mia. kr. i forsvaret over en 10-årig periode.
Udspillet er et “rammeforlig”, hvilket kan ses som en strategisk ramme for fremtidige investeringer. Det betyder at det fremstår uklart, hvordan pengene helt konkret skal fordeles. Der kan altså hverken peges på nye ubåde, undervandsdroner eller lignende.
Regeringen har dog specificeret nogle områder, som de vil støtte økonomisk. Det indebærer visse af Søværnets udfordringer.
Bemanding
Søværnet har siden 2019 bidraget med grænseovervågning i Middelhavet, hvilket kaldes Frontex.
Her har Søværnet haft problemer med at skaffe bemanding og derfor er besætningen fundet fra andre dele af Søværnets enheder. Det betyder at flere enheder har tomme pladser.
Denne problemstilling vil regeringen løse ved at skaffe flere soldater til de operative skibe. Her er et af værktøjerne at omtænke værnepligten, så den bliver længere og får et udvidet rekrutteringsgrundlag.
Teknisk udstyr og maritime helikoptere
Søværnets radio- og informationsudstyr er ved at være forældet. Derfor vil regeringen afsætte midler til at udskifte udstyret, så kommunikationen mellem egne skibe og allierede forbliver sikker og stabil.
Et andet område, der bliver afsat penge til, er de maritime helikoptere ‘Seahawk’. Disse helikoptere skal opdateres, så de kan blive ved med at bidrage til forsvarets opgaver. Det indebærer eksempelvis beredskab i NATO.
Brændstof
Tidens høje beredskabsniveau kræver større indkøb af brændstof. Derfor vil regeringen afsætte flere penge til drivmiddel, hvilket blandt andet kommer til gavn for Søværnet. Dermed kan det høje aktivitetsniveau opretholdes.
Disse områder står til at blive støttet økonomisk. Det er dog først efter forhandlingerne om fordelingen af midler, at de konkrete investeringer kendes.
