Gigantisk krydstogtskib skabte pludseligt travlhed i Aarhus Havn
Aarhus Havn fik en ilddåb i håndtering af krydstogtskibe i den helt store kaliber, da 'Aidanova' pludseligt meldte sin ankomst fredag.
Skibet skulle oprindeligt have været forbi Skagen, men vejrforholdene gjorde, at skibet ikke kunne lægge til kaj. Derfor blev næste station Aarhus Havn. Det fortæller TV2 Østjylland.
Største nogensinde
Aarhus Havn er dog slet ikke indrettet til at modtage et 337 meter langt og 58 meter bredt krydstogtskib på sin krydstogtkaj, så havnen måtte finde passende anden kajplads og sørge for logistik og andet til at hjælpe de 4.900 gæster om bord på skibet og de 1.400 besætningsmedlemmer.
Aarhus sætter krydstogtrekord
- Krydstogtskibet skulle have været i Skagen, men på grund af vindforhold, var det ikke muligt for skibet at anløbe havnen. Så blev vi kontaktet i onsdags, om vi kunne tage imod skibet. Herfra gik det virkelig stærkt, og vi har sammen med VisitAarhus arbejdet hårdt for, at det kunne lade sig gøre, fortæller Aarhus Havns kommunikations- og pressechef, Daniel Møller Jensen, til TV2 Østjylland.
Ifølge kommunikationschefen har Aarhus Havn aldrig tidligere modtaget et krydstogtskib af den størrelse og med så mange folk om bord.