23948sdkhjf

Semco Maritime forlænger samarbejde med Lemvigh-Müller

Der er vind i vækstsejlene hos ingeniør- og entreprenørvirksomheden Semco Maritime, som blandt andet står for at installere og idriftsætte de nye platforme i Tyra-gasfeltet, og som leverer substations til havvindmølleparker rundt om i hele verden.

Virksomheden, der i 2022 løftede omsætningen med 38 procent til 3,4 mia. kr., forventer en omsætning på 6 mia. kr. i 2027.

Skrev under på vindmesse

Det har tilsvarende givet travlhed hos Semco Maritimes mangeårige samhandelspartner Lemvigh-Müller, og samarbejdet bliver nu yderligere forlænget og udbygget. Semco Maritime og Lemvigh-Müller har indgået en ny treårig samhandelskontrakt. Den blev meget passende underskrevet af parterne på Wind Europe 2023, vindenergibranchens store messe, som løb af stablen sidst i april.

Lemvigh-Müller leverer blandt andet tekniske komponenter, værktøj og stål til Semco Maritimes mange offshore-projekter i og udenfor Danmark.

Samtidig er samarbejdet de senere år blevet styrket med et fælles fokus på bæredygtighed samt services indenfor indkøbsoptimering, både i form af konsolidering, digitalisering og smarte lagerløsninger.

Fokus på bæredygtighed vægter højt

- Lemvigh-Müller har længe været leverandør og samarbejdspartner for Semco Maritime og har senest støttet vores offshore substation-projekter med vigtige ydelser som on site-lager og forsyning samt akutte sourcing-opgaver. Deres brede udvalg af produkter fra førende producenter, solid teknisk support, omfattende lagerdækning og fokus på bæredygtighed i logistikløsningerne gør Lemvigh-Müller til vores foretrukne partner, siger Richard G. Bowen, director, head of supply chain hos Semco Maritime.

Pernille Wichmann, der er senior sales director med ansvar for industri hos Lemvigh-Müller, glæder sig over, at samarbejdet er blevet forlænget. Hun fortæller, at der i den kommende kontraktperiode fortsat skal være fokus på bæredygtighed og understøttelse af Semco Maritimes ESG-rapportering, og siger:

- Semco Maritime spiller en central rolle i den grønne omstilling offshore, og det er vi stolte af, at vi også fremover skal være med til at understøtte – blandt andet i form af produkter, leveringskoncepter og ESG-data. Vi har skabt stærke resultater sammen, og nu tager vi det til nye højder.

State of the art-lagerløsning på Lindø

Hun fortæller, at Lemvigh-Müller i forhold til Semco Maritime blandt andet har flyttet grænserne for størrelsen af og serviceniveauet på leverandørstyrede lagerløsninger.

Fra et døgnbemandet on site-leverandørstyret lager på det tidligere værftsområde Lindø sørger Lemvigh-Müller for, at 200 medarbejdere fra Semco Maritime har direkte adgang til alt, hvad der skal bruges af værnemidler, værktøj og el-artikler til at bygge de enorme substations, inden de blive fragtet ud på verdenshavene.

- Det er en state of the art-lagerløsning, som vi har skræddersyet til Semco Maritimes behov, og som gør, at de kan fokusere på deres kerneopgave, siger Pernille Wichmann.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098