Tidl. lobbyist skal lave grøn kommunikation for bunkerselskab
Maria Skipper Schwenn indtager posten som ny Director of Environmental Regulatory and Public Affairs i Bunker Holding. Koncernen har herudover ansat Manja Ostertag som ny Head of Biofuels. Dermed styrker koncernen dens rolle inden for nye brændstoffer og regulatoriske anliggender i forbindelse med dekarbonisering af shippingbranchen.
Jeg er meget begejstret for at forfølge denne mulighed med Bunker Holding og at arbejde på denne vigtige dagsorden Maria Skipper Schwenn
Mens Maria Skipper Schwenn vil være ansvarlig for at styre Bunker Holdings public affairs-aktiviteter i forbindelse med den grønne omstilling, vil Manja Ostertags hovedansvarsområde være alle projekter relateret til biobrændstoffer.
En afgørende rolle
Med mere end ti års erfaring med at lede Danske Rederiers arbejde med dekarbonisering, miljø og sikkerhed, vil Maria Skipper Schwenn styrke Bunker Holdings public affairs-aktiviteter som led i at facilitere og accelerere dekarboniseringen af den maritime sektor. Hun vil således spille en afgørende rolle i Bunker Holdings bestræbelser på at påvirke det regulatoriske resultat for dekarboniseringen af shippingbranchen.
- Jeg er meget begejstret for at forfølge denne mulighed med Bunker Holding og at arbejde på denne vigtige dagsorden. At være verdens førende leverandør af skibsbrændstof giver en unik mulighed for at være en drivkraft i overgangen til kulstoffri shipping, og Bunker Holding har en stærk platform, som danner grundlag for at deltage i den offentlige debat om klimaforandringer og dekarbonisering, siger Maria Skipper Schwenn.
Direktør stopper i Danske Rederier
I sine tidligere roller har Maria Skipper Schwenn repræsenteret de danske rederiers politiske interesser på nationalt og internationalt plan. Hun har dermed skabt et solidt grundlag for beslutningstagning blandt politikere og myndigheder. Derudover har hun været medlem af den danske delegation til IMO og dermed dybt involveret i udviklingen af flere rammer og politikker vedrørende dekarbonisering og incitamenter til at reducere udledningen af drivhusgasser fra skibe.
Maria Skipper Schwenn tiltræder sin nye rolle den 24. juli og vil rapportere til Valerie Ahrens, Senior Director of New Fuels and Carbon Markets.
Ny Head of Biofuels
Manja Ostertag skal stå i spidsen for Bunker Holdings overgang fra fossile brændstoffer til biobrændstoffer. Det indebærer blandt andet, at hun skal bidrage til at nå koncernens ambition om at være markedets førende uafhængige facilitator i shippingbranchens overgang til kulstoffattige og nye brændstoffer.
- Jeg ser virkelig frem til at være en del af denne ambitiøse rejse sammen med Bunker Holding og til at bruge min ekspertise og erfaring i nye rammer. Jeg bliver en del af koncernen på et meget spændende tidspunkt, hvor udviklingen i branchen mod CO2-reduktionsinitiativer accelererer i et hurtigt tempo, siger Manja Ostertag.