23948sdkhjf

Minister: Søværnet kan udvide overvågning efter behov

Overvågningen i Østersøen kan øges, hvis der er behov for det, oplyser fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen 

Overvågningen i Østersøen kan udvides, når der er behov for det. Det fremgår af et svar fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til Niels Flemming Nielsen (K). 

Den konservative transportordfører havde spurgt ministeren på baggrund af den nuværende situation i Østersøen og det generelle behov for overvågning, om Forsvaret har behov for overvågningsskibe, som på nuværende tidspunkt nemt kan leases inden for rammerne af det eksisterende forsvarsforlig?

Ministeren svarer ikke direkte på, om det er muligt for Forsvaret at lease skibe til overvågningsopgaver, men oplyser til Niels Flemming Nielsen, at forsvaret kan allokere maritime ressourcer i særlige tilfælde til særlige opgaver og dermed også i Østersøen.

Gaslækage observeret på Nord Stream 2's rute nær Bornholm

"Forsvaret overvåger kontinuerligt de danske farvande med kystradarer, udkigsstationer og egne sejlende og flyvende enheder. Overvågningen tilpasses løbende det aktuelle trusselsniveau, som vurderes af Forsvarets Efterretningstjeneste. Derudover tilpasses overvågningen på baggrund af konkrete hændelser, eksempelvis når fremmede staters orlogsfartøjer passerer danske farvande. Forsvaret kan øge overvågningen på baggrund af en konkret individuel vurdering, hvilket eksempelvis skete ifm. gaslækagerne ved Bornholm, hvor bl.a. en fregat blev inddraget i opgaveløsningen og bidrog til øget overvågning i området," hedder det i ministerens svar.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094