Ni lande vil fordoble strøm fra havvind i Nordsøen Belgiens premierminister, Alexander De Croo, var mandag vært ved det andet Nordsøtopmøde. Her blev ni lande - heriblandt Danmark og Frankrig - enige om at fordoble målsætningen for strøm fra havvind i Nordsøen. Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

Ni lande - heriblandt Danmark - er enige om at fordoble mængden af strøm fra havvind i Nordsøen.

Det fastslår Belgiens premierminister, Alexander De Croo. Udmeldingen kommer mandag på et pressemøde i forbindelse med Nordsøtopmødet i den belgiske kystby Oostende.

- Vi viser, at klimakrisen kan adresseres. Og vi skaffer billigere energi til forbrugere og virksomheder, siger Alexander De Croo.

Den nye målsætning betyder, at de ni lande samlet set vil opføre kapacitet til 130 gigawatt havvind i 2030. Og 300 gigawatt i 2050.

Det er en fordobling i forhold til den målsætning, som fire lande - Danmark, Tyskland, Holland og Belgien - opstillede på Nordsøtopmødet i Esbjerg sidste år.

Her var statsminister Mette Frederiksen (S) vært. Hun ser stort potentiale i udvidelsen af kredsen af lande omkring Nordsøen, som vil opføre havvindmøller og forbinde energiproduktionen, så strømmen kan fordeles til forbrugere og virksomheder.

Og det vil lykkes at omsætte den ambitiøse erklæring i praksis, mener Mette Frederiksen:

- Vi sætter fart på den grønne omstilling. Den danske regering har for nylig fordoblet havarealet, som er udlagt til havvind, så vi kan nå målet, siger Mette Frederiksen.

Hos Dansk Industri mener man dog, at der hidtil har været langt fra ord til handling siden Nordsøtopmødet i Esbjerg.

DI Energis branchedirektør, Troels Ranis, har været i kontakt med flere virksomheder, der producerer havvindmøller. Virksomhederne melder om "dødvande" i udbygningen af havvind.

- Når så mange centrale europæiske beslutningstagere er samlet for at finde løsninger på udrulningen af havvind i Nordsøen, så er forventningerne, til at der faktisk også snart kommer til at ske noget, selvfølgelig tårnhøje, siger Troels Ranis.

Sidste år investerede Europa ifølge brancheforeningen WindEurope det laveste beløb i vindmøller i mere end ét årti. Og der blev ikke lukket nogen nye aftaler om opførelser af havvindmøller i Nordsøen.

Ifølge Alexander De Croo er det andet Nordsøtopmøde dog tænkt som mere end blot flotte erklæringer. På mødet har der ifølge De Croo også været fokus på at standardisere kravene til havvindmølleparker, så de kan opføres hurtigere.

Samtidig skal nye tilladelser til havvindmøller gives hurtigere, fordi behovet for vedvarende energi skal prioriteres højt.

Ud over de ni lande var også EU-Kommissionen repræsenteret ved formand Ursula von der Leyen på mødet. Hun fastslår, at målsætningen vil have stor betydning for EU's samlede mulighed for at nå klimamålene.

- EU har for nylig hævet målet for, hvor meget strøm, der skal komme fra vedvarende energi fra 32 procent til mere end 42 procent i 2030. Så jeg hilser erklæringen velkommen. Det vil give os vind i sejlene til at indfri vores klimamål, siger Ursula von der Leyen på pressemødet.

Hos Verdensnaturfonden vurderer generalsekretær Bo Øksnebjerg, at havvindmøllerne kan opføres uden at ødelægge havmiljøet.

- Men det vil kræve, at man laver nogle biodiversitetsforbedringer der, hvor møllerne står. Og så vil det kræve, at der afsættes 30 procent af de resterende havareal til vild natur, siger Bo Øksnebjerg.

Regeringen har endnu ikke taget stilling til, om man vil afsætte så meget af havarealet til natur, siger klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

/ritzau/