23948sdkhjf

Verdens største metanolmotor markerer afgørende milepæl

Hyundai passerer levering af over 200 mio. bhp med levering af verdens største metanolmotor fra Man Energy Solutions

Hyundai i passerede i marts en vigtig milepæl i samarbejdet med Man Energy Solutions, da selskabets med den seneste metanol-motor MAN B&W G95ME-LGIM passerede levering af over 200 mio. bhp. Motoren er verdens største metanol-motor og er blandt andet bestilt af Mærsk.

Man Energy Solutions og Hyundai har arbejdet sammen om motorudvikling siden 1974, hvilket chefen for MAN's totaktsforretning, Bjarne Foldager, også noterede i sin tale med begivenheden.

- Det tog omkring 35 år at nå de første 100 millioner bhp, og kun 13 år til de næste 100 millioner – en utrolig præstation!, sagde han i følge en pressemeddelelse fra Man Energy Solutions.

Grønt fokus: Mærsk vil have dual-fuel fra MAN

Bjarne Foldager brugte også lejligheden til at gøre opmærksom på den nye metanolmotors egenskaber.

- Med en cylinderboring på 95 cm er dette verdens største metanolmotor. Og måske vigtigst af alt, når denne motor er i drift, vil den spare 130.000 tons CO2 årligt, når den anvender CO2-fri metanol, sagde han. 

Man oplyser endvidere G95ME-C10.5-LGIM metanolmotoren efterfølgende også har gennemført en vellykket FAT (Factory Acceptance Test).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078