23948sdkhjf

Hafnia sælger tankskib, det femte salg i år

Det oprindeligt danske tankskibsrederi Hafnia, som ejes af det BW Group i Singapore, er i færd med at sælge en række større tankskibe.

I år har Hafnia, som er verdens største tankskibsrederi, solgt fem ældre LR1-tankskibe (Long Range) for i alt 116,5 mio. dollars.

Det skriver mediet Tradewinds.

Ifølge skibsmæglere har tankskibsgiganten netop solgt ’Hafnia Rhine’ på 76.600 ton dødvægt for en pris på 26,5 mio. dollars.

Skibet blev bygget i 2008 af værftet Dalian Shipbuilding Industry Corp i Kina.

Salget følger trop med fire andre tankskibe af samme størrelse tidligere i år, alle bygget i 2007.

Køberne af disse skibe er heller ikke kendt endnu.

Solgte 17 tankskibe i 2022

Sidste år solgte Hafnia 17 tankskibe, herunder en flåde på otte små kemikalietankskibe til den hollandske ejer Ace Tankers.

En talskvinde for Hafnia sagde i februar, at afhændelserne var et led i den fortsatte fornyelse af flåden.

Hafnia har stadig ni andre LR1-tankskibe i sin flåde, herunder fem andre fra 2008 og 2010. Resten blev bygget i 2017. Rederiet ejers fortsat en række LR2-tankskibe og handysize-tankskibe. 

Tankskibe - betegnelser

·10,000–24,999 DWT: Small tanker

·25,000–34,999 DWT: Intermediate tanker

·35,000–44,999 DWT: Medium Range 1 (MR1)

·45,000–54,999 DWT: Medium Range 2 (MR2)

·55,000–79,999 DWT: Long Range 1 (LR1)

·80,000–159,999 DWT: Long Range 2 (LR2)

·160,000–319,999 DWT: Very Large Crude Carrier (VLCC)

·320,000–549,999 DWT: Ultra Large Crude Carrier (ULCC)

https://en.wikipedia.org/wiki/Tanker_(ship)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128