23948sdkhjf

Skagen-værft forfulgt af ulykker

Karstensens Skibsværft i Skagen har på fem år fået 25 såkaldte strakspåbud fra Arbejdstilsynet, viser aktindsigt

Det kniber med sikkerheden på Karstensens Skibsværft i Skagen. Det viser en aktindsigt, som TV2 Nord har fået i Arbejdstilsynet om påbud udstedt til værftet. 

I løbet af de sidste fem år har Karstensens Skibsværft fået udsted 25 såkaldte strakspåbud. Desuden har værftet fået seks påbud, syv forbud, ni eksempler på vejledninger og fire vejledninger om overtrædelser af arbejdsmiljøbestemmelser, oplyser tv-stationen.

I 2015 mistede en medarbejder på værftet livet, og ifølge TV Nord viste Arbejdstilsynets undersøgelser, at arbejdsmiljøregler i flere tilfælde var blevet overtrådt, samt andre alvorlige fejl, der i sidste ende kostede en medarbejder livet.

Ifølge tv-stationen er medarbejderne på værftet bekymrede over situationen på værftet, som de kalder for en farlig arbejdsplads.

Direktør i Karstensens Skibsværft, Knud Degn, er i et svar til TV2 Nord uforstående over for, at Karstensens Skibsværft ikke prioriterer sikkerhed. 

"Tværtimod lægger ledelsen meget vægt på sikkerhed, og der er og bliver investeret mange penge i sikkerhed. Alle strakspåbud er prompte efterkommet, og vi føler, at vi har en god og konstruktiv dialog med Arbejdstilsynet," skriver han til tv-stationen.

Knud Degn tilføjer, at efter hans opfattelse har Karstensens Skibsværft ikke større sikkerhedsmæssige udfordringer end andre værfter.

TV2 Nord har i den sammenhæng også undersøgt, hvor mange strakspåbud Orskov Yard - et andet stort værft i Nordjylland - har haft, og her har de kun modtaget tre strakspåbud på de seneste fem år.

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109