Tyrkiet søsætter første drone-carrier
Oprindeligt begyndte den tyrkiske flåde at bygge hangarskibe 'Anadolu' til brug for det amerikanske kampfly, F-35 i STOL-udgaven, der let kunne bruge skibet 230 meter lange landingsbane, men da tyrkerne indkøbte russisk missilforsvarssystem blev F-35 ordren annulleret, og Tyrkiet stod uden jagerfly, der kunne anvende det forholdsvis korte hangarskib.
Men i mellemtiden har Tyrkiet fået udbygget sin droneindustri betydeligt, så i weekenden kunne den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, se søsættelsen af den første tyrkiske drone-carrier. Det fortæller The Maritime Executive.
'Anadolu' vil blive udstyret med droner fra det tyrkiske selskab Bayraktar, der blandt andet har vist sig effektive i krigen i Ukraine. Også Bayraktars nyeste dronejager Kizilelma, der er beregnet til luft-til-luft kamp vil kunne starte og lande fra 'Anadolu'.
- Ånden er ude af flasken. De tyrkiske væbnede styrker har fordelene og den operationelle overlegenhed ved højteknologi, som meget få hære i verden kan opnå, sagde den tyrkiske forsvarsminister Hulusi Akar ved søsættelsen af 'Anadolu'.
Der kan blive plads til mellem 30 og 50 Bayraktar-droner om bord på 'Anadolu', oplyser Wikipedia.