23948sdkhjf

WECO lander kanonresultat på over en milliard

Rederiet Weco Shipping har landet det bedste resultat nogensinde med en fordobling af bundlinjen på blot et år

Fremgangen i skibstrafik har også ramt rederiet Weco Shipping (tidl. Dannebrog), der netop har offentliggjort regnskabet for 2022, og der er tale om fremgang over hele linjen.

Omsætningen landede på 674 mio. USD eller godt 4,6 mia. kr. (287 mio. USD i 2021) og bundlinjen blev på 152 mio. USD eller godt 1 mia. kr. (72 mio USD i 2021).

Weco sætter ny resultatsrekord i 2021

Fremgangen er sket med en udvidelse af medarbejderstaben på kun otte personer - fra 47 i 2021 til 55 i 2022.

Der er tale om det bedste resultat i rederiets historie og ifølge regnskabet er fremgangen sket i både bulk og tank samt rederiets egne skibe.

- Ledelsen er meget tilfreds med de stærke resultater, som oversteg forventningerne givet i 2021-årsregnskabet. Weco Bulk leverede endnu et rekordresultat på baggrund af flere langtidschartrede skibe til konkurrencedygtige TC-priser. Weco Tankers opnåede et rekordresultat i et produkttankmarked, som steg betydeligt i løbet af året. På grund af den meget høje efterspørgsel efter containere, solgte Weco sin flåde af fire MPP-skibe på toppen til en pris højere end den bogførte værdi, skriver ledelsen i beretningen.

Når det gælder udsigterne for 2023 er rederiet ikke helt så optimistisk. Størst er forventningerne til tank-markedet, der ifølge rederiet er startet godt. Samme aktivitet er ikke registreret for bulk eller selskabets egne skibe, hvorfor forventningerne til resultatet for 2023 ligger i intervallet 30 mio. USD til 50 mio. USD (206 mio. kr. til 344 mio. kr.).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083