23948sdkhjf
Del siden
Job

ÆrøXpressen søger chefskipper

Småøernes færgeselskaber søger for ÆrøXpressen en chefskipper Er du frisk på udfordringer og klar til at tage roret på en færge i udvikling? Kunne du forestille dig Det Sydfynske Øhav, som din kommende arbejdsplads? Så er det måske dig, vi leder efter!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Ærø Kommune

Om jobbet
Som chefskipper vil du stå for den daglige ledelse af det sejlende personale. Du bliver en del af et dygtigt hold, bestående af erfarne navigatører og unge skibsassistenter, der alle bidrager til et godt sammenhold og god stemning ombord.
Det forventes, at du selv tager del i arbejdet ombord og delvist indgår i tørnen. Du står for tørn plan, som laves i Smartplan.
Du vil være ansvarlig for driften af færgen, herunder den tekniske drift og vedligeholdelse ved hjælp af vores vedligeholdelsesprogram MARAD.
Din rolle er central for at sikre en effektiv og sikker færgedrift, og du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, udvikling og ansvarlighed på tværs af organisationen er i fokus. Du refererer direkte til direktøren. Det er et krav, at du er bosiddende på Ærø.

Du kommer til at lykkes i stillingen, hvis du:
• Går foran og i samarbejde med den øvrige besætning sikrer, at færgen sejler sikkert, stabilt og hver dag.
• Tager ansvar for udviklingen af en attraktiv arbejdsplads med godt arbejdsmiljø.
• Evner at etablere og bevare gode relationer med kunder og leverandører, samt opretholder et højt serviceniveau.
• Er indstillet på samarbejde via dialog og inddragelse.
• Har forståelse for den særlige betydning en færge har for øboer, øgæster og øliv.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
• Sætteskipper eller skibsførereksamen.
• God erfaring med at manøvrere.
• Teknisk viden i forhold til skibsfart vil være en klar fordel.
• Erfaring med ledelse.

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør/chefskipper Henrik S. Schlotfeldt på tlf. 24 43 80 63

Om Ærøxpressen
ÆrøXpressen blev som nybygning sat i drift på ruten mellem Marstal og Rudkøbing i 2019. Ruten er privat, ejet af 2200 aktionærer og blev til efter en ihærdig indsats fra en gruppe borgere, der kæmpede for at få en færgerute mellem Ærø og Langeland genetableret. Færgen betjenes af en besætning på tre. En skipper, en styrmand og en ubefaren skibsassistent. Færgepersonalet består i alt af ca. 15 ansatte inkl. afløsere. Årligt overfører vi 150.000 rejsende og 50.000 biler.

Småøernes Færgeselskaber
Holmegaardsvej 34
3400 Hillerød
Hillerød Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28874847

Kontaktperson

HSS
Henrik S. Schlotfeldt
henriks@aeroexpressen.dk

Arbejdssted

ÆrøXpressen
Havnepladsen 8
5960 Marstal
Ærø Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Send din ansøgning til
henriks@aeroexpressen.dk

Send til en kollega

0.112