Intern Sælger
Brænder du for af at afslutte dit næste salg?
Vi har designet morgendagens klimavenlige CO2-kølesystem til den maritime sektor og er en
virksomhed i vækst. Vi søger en engageret intern sælger til reservedelssalg, som kan arbejde
selvstændigt og bidrage til vores vækstrejse. Hos os bliver du en del af et team på 19 ansatte,
der arbejder med salg, projektering, installation og servicering af styringssystemer, HVAC samt
køle- og fryseanlæg til den globale maritime sektor.
Stillingen
Du vil indgå i et dedikeret og resultatorienteret team, hvor højt humør, samarbejde og mottoet
”Vi finder altid en løsning – også når andre har givet op” er i fokus.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Kundebetjening via elektroniske forespørgsler
- Teknisk support og løsningsforslag
- Tilbudsudarbejdelse og opfølgning
- Indkøb
- Klargøring til fakturering
Hvem er du?
Du er serviceminded med en teknisk baggrund – gerne som kølemontør eller maskinmester – og
har erfaring med teknisk kundebetjening. Du drives af at få ordren i hus, er struktureret og
trives med mange igangværende opgaver. Godt humør og teamwork er vigtigt for dig.
Vi vægter også, at du:
- Er selvstarter og disciplineret
- Kan prioritere opgaver uden tæt ledelse
- Behersker engelsk i skrift og tale
- Er rutineret i Microsoft Office-pakken
Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads i en virksomhed med 20 års erfaring https://youtu.be/MJOgEh3Voaw,
der vægter godt arbejdsmiljø, mangfoldighed og teamwork. Vi tilbyder fleksible arbejdstider,
frokostordning, sundhedsordning og medlemskab af en personaleforening. Vi lægger stor vægt
på selvledelse og giver dig ansvar for at planlægge og prioritere dine opgaver. Lønpakken
matcher dine kvalifikationer.
Læs mere om os på vores hjemmeside