23948sdkhjf
Del siden
Job

Ansvarsfuld og fleksibel maskinchef til Søfartsstyrelsens inspektionsfartøj

Vil du være med til at sikre sejladsen og har du lyst til et alsidigt arbejde i Søfartsstyrelsens inspektionsfartøj? Søfartsstyrelsen tilbyder et spændende job med en attraktiv tørn som maskinchef på vores skib I/F POUL LØWENØRN.

Ansøgningsfrist
11. oktober 2024
Forventet start
1. december 2024
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland

Om os
Inspektionsfartøjet POUL LØWENØRNs hovedopgaver er drift og vedligehold af flydende afmærkning samt søfyr. Skibet udfører vragafsøgning og farvandsinspektioner samt ad hoc opgaver til søs. 3 måneder om året udfører skibet desuden søopmåling i samarbejde med Geodatastyrelsen og Forsvaret. Vi er en uformel arbejdsplads med højt til loftet,  og vi vægter det gode kollegaskab.

Vores nuværende sejladsmønster er tørner af ca. 12 dages varighed med en friperiode på ca. 16 dage.

Om stillingen
Arbejdsopgaverne består af:

  • Ansvar for drift af maskinanlæg.
  • Vedligeholdelsesansvarlig ombord, herunder udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner. Vi benytter AMOS.
  • Ansvarlig for udfærdigelse af dokliste samt tilsyn i forbindelse med værftsophold.
  • Tilsyn med fyr samt deltagelse i bøjearbejde.
  • Budgetstyring.

Om dig
Du har flair for praktisk maskinrumsarbejde. Du har lysten til og interesse i energioptimering og vil bidrage til en fortsat grønnere profil. Du er ansvarsfuld og har god ordenssans, kan arbejde selvstændigt og er klar til at hjælpe, hvor der er behov for det - også uden for eget primære funktionsområde. Du er fleksibel, løsningsorienteret og har et godt humør.

For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har

  • Maskinmesteruddannelse eller dual skibsofficer
  • Minimum bevis som maskinmester af 1. grad
  • Erfaring med at arbejde som maskinmester i mindst 3 år, gerne som enemester
  • Sundhedsbevis uden begrænsninger
  • Bevis for grundlæggende søsikkerhed
  • Røgdykker- og brandlederbevis

Vi kan tilbyde

  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • Gode kollegaer og en uformel arbejdsplads
  • Variation og udfordring i arbejdsopgaverne
  • En attraktiv tørn

Ansættelse
Du ansættes på individuel kontrakt med udgangspunkt i lokalaftale mellem TAT og Søfartsstyrelsen. Tiltrædelse snarest muligt efter rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål om stillingen eller Søfartsstyrelsen generelt, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Ulla Bjørndal tlf. 72 19 63 84, maskinchef Brian Jürgensen tlf. 20767089 eller teknisk skibsinspektør Torben Bach Sørensen tlf. 21 24 88 90.

Ansøgning
Send din ansøgning via ”søg stillingen” til højre i opslaget eller via vores hjemmeside: www.jobsfs.dk. Din ansøgning med CV og relevante eksamenspapirer skal være modtaget senest fredag den 11. oktober 2023 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 43 og 44, således at der kan ske tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller snarest derefter.

Søfartsstyrelsen
4220 Korsør
Sjælland
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøg via  den blå knap herunder

Søg job

Send til en kollega

0.063