23948sdkhjf
Del siden
Job

Montage- og rejsetekniker til Gertsen & Olufsen

Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af Gertsen & Olufsens kompensator produktion, som producerer, servicerer og supporterer installationer af vores udstyr på skibe i hele verden?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Vi oplever en øget efterspørgsel på vores produkter og serviceydelser. Derfor søger vi en montage- og rejsetekniker til styrkelse af vores produktion i Allerød og ikke mindst til vores rejsende serviceteam. 

Produkterne omfatter vibrationskompensatorer til modvirkning af uønskede motorvibrationer på skibe. 

Vi tilbyder 

Du vil blive tilknyttet vores produktionsteam, hvor dine opgaver og dit daglige arbejde vil være meget alsidigt og kommer blandt andet til at omfatte:

  • mekanisk færdigmontering af vibrationskompensatorer 
  • test af og indkøring af elektriske styreskabe til vibrationskompensatorer
  • slut test af vores produkter inden levering (FAT)
  • rejseaktivitet ca. 60-80 dage pr. år. ombord på skibe rundt omkring i verden:
    - idriftsættelse af vores produkter
    - service og overhaul 
    - fejlfinding og vibrationsmålinger
  • ad hoc-opgaver

Ansvarsområde

  • Dine ansvarsområder vil være at:
  • samle vores produkter korrekt efter montagevejledninger
  • sikre kvaliteten for vores produkter gennem FAT
  • sikre datakvalitet, så dokumenter der relaterer sig til produktionen bliver gemt
  • produkterne bliver pakket korrekt og i overensstemmelse med salgsordren
  • idriftsættelsen på skibet bliver udført korrekt
  • øvrige opgaver på skibet bliver udført korrekt.

Succes i jobbet

Du motiveres af de nævnte opgaver og ansvarsområder, og derudover forventer vi, at 

  • du har en generel teknisk interesse 
  • du har en baggrund som f.eks. industritekniker, automekaniker, værktøjsmager, eller også har du blot flair for teknik
  • du besidder mekanisk snilde og har hænderne skruet rigtigt på
  • du har elektrisk indsigt og kan forstå el-diagrammer
  • du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • du arbejder struktureret og er løsningsorienteret
  • du kan arbejde selvstændigt og har en udpræget ”Can do” tilgang til opgaverne

Os som arbejdsplads

Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med en flad organisationsstruktur, hvor du har stor mulighed for at få indflydelse. Du får en grundig oplæring i vores produkter, teknologi og processer, så du er godt klædt på til at udføre dine opgaver. 

Din ugentlige arbejdstid er 37 timer, og dit arbejdssted er på adressen: Solvang 22, 3450 Allerød.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, tillæg ved rejser, og derudover også en række personalegoder, som bl.a. omfatter pension, sundhedssikring og kantineordning.

 

Gertsen & Olufsen – G&O Maritime Group

G&O Maritime Group blev etableret i 2014 da Gertsen & Olufsen opkøbte Atlas Incinerators. Siden da har gruppen opkøbt flere virksomheder; Pres-Vac Engineering, Heco International og senest Hans Jensen Lubricators. I 2021 blev G&O Maritime Group opkøbt af kapitalfonden Polaris, og vi er nu på en spændende vækstrejse. 

Alle brands i vores gruppe supporterer den globale maritime industri med produkter af høj kvalitet mens vi bidrager til den grønne omstilling i industrien. 

Vi er omkring 290 medarbejdere globalt. Vores hovedkontor ligger i Lyngby i Danmark, og derudover har vi kontorer og produktionsfaciliteter i Allerød, Vordingborg, Hedensted, Hadsund, Singapore og Kina. 

Læs mere om os på: www.gomaritimegroup.com 

 

G&O MARITIME GROUP
Solvang 20
3450 Solvang
Danmark

Sådan ansøger du

Vi ser frem til at høre fra dig

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars V. Pedersen på mobil 6161 0063 eller Peter Sick Andersen på mobil 3034 3487.

Du søger stillingen via Quick-reply – Jobindex. Vi holder løbende samtaler.

Søg job

Send til en kollega

0.046