23948sdkhjf
Del siden
Kursus

Kursus: Måling af CO2-flow i rørledninger

I alt DKK 6.000 ekskl. moms
Periode(r)
3. december 2024 3. december 2024

Etablering og drift af CO2-håndteringsanlæg kræver præcise målinger for at sikre korrekte mængder i procestrin og transport. Målekvaliteten afhænger af instrumentvalg, vedligeholdelse og opsætning, hvilket gør forståelse af målepåvirkende faktorer afgørende.

BAGGRUND FOR KURSET – BEHOV FOR LEGAL MÅLING AF CO2 MÆNGDER

CO2 er en kendt drivhusgas og en væsentlig kilde til global opvarmning. For at reducere eller stoppe øgningen i den globale temperatur har udledningen af CO2 i Danmark fra større udledere været under regulering via EU regler (EU-ETS) siden 2005 (Senest via Forordning 2018/2066 med senere revisioner) og indirekte via punktafgifter, som nu bliver øget kraftigt (LOV nr 683 af 11/06/2024). Dertil kommer, at der indføres en direkte skat på udledning af målt CO2 ud over prisen på kvoterne (LOV nr 619 af 11/06/2024).

Med disse øgede omkostninger til udledning er der samtidigt indført mulighed for at kompensere via fangst og lagring af CO2, som ellers ville blive udledt til atmosfæren. For cementproducenter tillige mulighed for at gemme CO2 i produceret cement.

Betaling af afgifter, kvoter og modregning via anvendelse er omfattet af krav til måling – også kaldet legal måling.

Legal måling er lig med krav til målingernes kvalitet og troværdighed. Legal måling er ikke kun målerens måleusikkerhed, men også hvorledes det sikres at denne forbliver indenfor acceptgrænserne.

Det igangværende udbud fra Energistyrelsen (Tender for Contract on subsidy for carbon capture, transport and storage, offentliggjort 9 oktober 2024, appendix 3) samt EU-ETS reglerne anvender 2,5 % som grænse for måleusikkerheden. Tilsvarende har Måleinstrumentdirektivet (BEK nr 1382 af 25/11/2016, Bekendtgørelse om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter) har CO2 i flydende form med i gruppen af andre medier end vand, hvoraf fremgår at målesystemet skal overholde nøjagtighedsklasse 1,5 %, hvilket fx betyder at en måler skal kunne overholde 1 % under kontrollerede forhold.

Uanset niveau vil der være krav til valg af det rigtige måleinstrument og – vigtigst – at dette instrument vedligeholdes og kontrolleres jævnligt for at kunne underbygge målenøjagtigheden i instrumentets levetid.

MÅLGRUPPE

Kurset henvender sig til personer, der arbejder med og anvender CO2-flowmåling i deres hverdag, herunder maskinmestre, operatører, måleteknikere og ingeniører.

EMNER I KURSET

Mediet CO2 og måleinstrumenter

  • Egenskaber, fysiske og kemiske, og sikkerhed
  • Typer af flowmålere - udvælgelse, anvendelse og begrænsninger

Vedligeholdelse af målenøjagtighed

  • Hvad skal vedligeholdes?
  • Måleusikkerhed og nøjagtighed
  • Hvad er sporbarhed og hvorfor akkreditering?
  • Forståelse af et kalibreringscertifikat
  • Forståelse af inskription på måler
  • Opfølgning på kalibreringscertifikat
  • Omfang af vedligeholdelsessystem

Kalibrering og justering

  • Hvad er en god kalibrering?
  • Kalibrer – Juster – Kalibrer – hvorfor?
  • Udvælgelse af kontrolpunkter ifm. Kalibrering
  • Hvad er vigtig information til laboratoriet?

UDBYTTE

Ved at deltage i dette kursus vil kursisten blive klædt på til at sikre den bedst mulige CO2-flowmåling. Der vil opnås indsigt i, hvordan en målers begrænsninger og mediets egenskaber interagerer i en sikker kontekst. Desuden vil der opnås en forståelse for, hvad der kræves af løbende arbejde for at opretholde gode målinger, som begynder med valget af måler.

Kursisten vil også få en introduktion til, hvordan kalibrering udføres på et akkrediteret laboratorium, og hvordan det sikres, at denne aktivitet giver maksimal værdi for kursisten, som bruger af data.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314

Kontaktperson

LBJ
Lisbeth Brøde Jepsen
lbje@forcetechnology.com

Undervisningsadresse

FORCE Technology Aalborg
Niels Jernes Vej 2-4
92290 Aalborg
Aalborg Kommune
Danmark

Send til en kollega

0.113