23948sdkhjf
Del siden
Kursus

CETOP 1 Power Hydraulics

I alt DKK 15.000 ekskl. moms
Periode(r)
Løbende optagelse

Formål
På kurset Power Hydraulics – CETOP 1 får kursisten en grundlæggende teoretisk viden og forståelse for hydrauliske systemer og komponenter med henblik på at kunne assistere ved eftersyn og reparation i hydrauliske lav- og højtryksanlæg. Ydermere vil deltageren være i stand til at kunne opbygge hydrauliske anlæg med rørføring og slanger ud fra komplette hydrauliske diagrammer med tilhørende system beskrivelser.

Dette kursus kvalificerede deltageren til certificering på CETOP I niveau.

Målsætninger
Efter kurset kender kursisten de grundlæggende fysiske begreber og deres anvendelse. Deltageren kan forstå grundlæggende hydrauliske systemers opbygning, samt læse simple hydrauliske diagrammer og symboler. Endvidere kan kursisten opbygge et simpelt hydraulisk system, samt indregulere dette. Kursisten forstår renhedskrav i forbindelse med det anvendte udstyr, og hvordan renhedskrav tilgodeses ved installation, drift og reparation.

I kurset lægges der derudover vægt på, at vedkommende opnår forståelse for personlig sikkerhed i forbindelse med arbejdet.

Målgrupper
Personale som har lidt eller ingen erfaring i arbejdet med hydrauliske systemer.

Læringsmetoder
Kurset er en blanding af teori og øvelser, hvor den lærte teori bliver prøvet af i praksis. Gennem de praktiske øvelser får kursisten hands-on forståelse for de hydrauliske principper, samt hvordan de enkelte komponenter fungerer.

Indhold
Kurset omfatter følgende emner:

–        Grundlæggende principper for hydraulik

–        Opbygning af simple hydrauliske systemer

–        Simple komponenters funktion og virkemåde

–       Design og tildannelse af rør til hydrauliske systemer

–        Hydraulik væskers egenskaber

–        Renhedskrav til hydraulikvæsker

–        First line management

–        Procedurer for vedligehold.

Kursuslængde
Kurset har en længde af 3 kursus dage fra 0830 – 1715.

Eksamen 
Ved gennemført kursus får deltageren et kursusbevis.

Beklædning
SIMAC stiller kitler og sikkerhedsbriller til rådighed, men der SKAL medbringes arbejdstøj & sikkerhedssko, da alle øvelser foregår i vores hydraulik-lab.

Andre bemærkninger
Dette kursus er adgangsgivende til det videregående kursus: Industrial Hydraulics – CETOP 2.

SIMAC
Nordre Havnevej 4
5700 Svendborg
Svendborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25787072

Kontaktperson

Undervisningsadresse

Svendborg Kommune
Danmark

Send til en kollega

0.062