23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Et brandtjek giver sikkerhed og tryghed

Udløber
24. februar 2025

Brandsikkerhedsbehov og -krav kan variere, alt efter om man er en tung industrivirksomhed eller en lille boligforening. Derfor tilbyder DBI nu brandtjek til dem, der ikke har brug for store tekniske rapporter, men bare gerne vil være sikre på at kunne sove trygt om natten.

Brandsikringsanlæg, brandfarlige oplag, brandtætninger, flugtveje, sikkerhedsbelysning, brandslukningsudstyr, brandadskillelser, brandsektioner, afstandsforhold og meget mere. Når DBI foretager en overordnet inspektion af alle væsentlige brandsikkerhedsforhold i og uden for bygninger, er det en omfattende affære. En såkaldt RBI-inspektion (regelmæssig brandværnsinspektion) er nemlig akkrediteret og godkendt af DANAK og skal samtidig opfylde Forsikring & Pensions forskrifter. Det giver sikkerhed og kan give bl.a. industrivirksomheder en garanti for, at bygningsreglement og alle retningslinjer, vejledninger og forskrifter er fulgt.

Men nogle gange kan en mere enkel inspektion også gøre det. For er man f.eks. en boligforening, et kontorhus eller en mindre institution, kan man måske med fordel vælge at få foretaget et brandtjek i stedet.

- Et brandtjek er en grundig gennemgang af alle brandrelaterede sikkerhedsforhold, hvor vi påpeger, hvad der er sikkert og ikke sikkert, hvorfor, og hvordan man kan bringe brandsikkerheden i orden. Vi giver gode råd og en meget praktisk orienteret vejledning – fortalt i et sprog, som lægmand kan forstå, siger RBI-inspektør hos DBI, Brian Mailund, og tilføjer:

- I hver enkelt sag vurderer vi, om det er en akkrediteret inspektion eller et brandtjek, kunden har behov for. På den måde betaler man ikke for mere, end man har brug for.

Brandtjek fra kælder til kvist
Og netop et brandtjek viste sig at være den helt rigtige løsning for andelsboligforeningen Sarepta AB på Frederiksberg i København. De henvendte sig for nylig til DBI, fordi de følte sig utrygge ved ikke at have bagtrapper som flugtvej i foreningen.

DBI gennemgik alle brandsikkerhedsforhold i ejendommen sammen med foreningens formand og endnu et bestyrelsesmedlem og udarbejdede derefter en rapport, som klart beskrev de forhold, som kunne udgøre en brandrisiko. Desuden medfulgte en orientering om, hvordan foreningen kunne optimere de pågældende brandsikkerhedsforhold.

- Vi blev bl.a. opmærksomme på nogle gennemføringer, som bør lukkes, en forkert placeret røgalarm på trappen, et affaldsskur for tæt på bygningen og uhensigtsmæssig opbevaring på trapperne. Så det er nogle af de ting, vi nu skal have forbedret, fortæller bestyrelsesmedlem Ole Søballe og fortsætter:

- Samtidig fandt vi ud af, at de manglende bagtrapper ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko, fordi vores vinduer er af en type, der kan benyttes som redningsåbning i tilfælde af brand. Så den frygt behøver vi ikke at have mere. Vi føler os derfor mere trygge nu og er meget tilfredse med det brandtjek, vi fik foretaget af DBI.

Opfyldelse af bygningsreglement
Ud over at tjekke, om brandsikkerheden er i orden, kan et brandtjek også give klarhed for, om en bygning opfylder lovgivningen.

- Fra DBI kommer vi med beredskabserfaring og byggetekniske kompetencer. Vi ser derfor ikke kun på, om bygningen lever op til brandkravene i bygningsreglementet fra tiden, hvor bygningen blev opført, men også på, hvordan bygningen er bygget og indrettet sikkerhedsmæssigt i forhold til gældende krav til et nyt tilsvarende byggeri, siger Brian Mailund.

Kontakt
Vil du høre om et brandtjek i jeres virksomhed? Så kontakt: 

Brian Mailund
Funktionsleder RBI

bma@brandogsikring.dk 
24 43 43 30

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65196816

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078