23948sdkhjf

Skipper faldt i søvn og sænkede søsterskib

Den Maritime Havarikommissions rapport angiver tre årsager til kollisionen ved Færøerne, som endte med forlis på blot ti minutter, og hvor besætningen blev reddet uden alvorlige skader. 

Det var en sovende skipper på et stort færøsk fiskeskib, der 14. april i år sejlede ind i siden af sit søsterskib og sænkede det, mens skibene var i færd med at gøre klar til at partrawle cirka 120 sømil sydvest for Færøerne.

Skipperen på ’Vesturbúgvin’ faldt i søvn, mens skibet var på kollisionskurs med ’Eysturbúgvin’ Den Maritime Havarikommission

Alle besætningsmedlemmer på det sænkede skib blev reddet, og ingen kom svært til skade.

Det fremgår af Den Maritime Havarikommissions rapport, som netop er udkommet.

De to trawlere ’Eysturbúgvin’ og ’Vesturbúgvin’ var ankommet til deres fiskeplads for at fiske guldlaks, da kollisionen skete.

Mens styrmanden på ’Eysturbúgvin’ gjorde klar til at sætte trawl, troede han, at ’Vesturbúgvin’ blot var ved at lægge sig nærmere for at modtage en line.

Det, han indså for sent, var, at ’Vesturbúgvin’ i stedet fortsatte sin kurs og bragede ind i siden.

Vågnede ved braget

Skipperen på ’Vesturbúgvin’ var faldet i søvn og vågnede ved braget.

Efter kollisionen samledes besætningen ’Vesturbúgvin’ hurtigt på broen. 

’Eysturbúgvin’ var ved at forlise, og besætningen var ved at forlade skibet.

’Vesturbúgvin’ satte mand-over-bord-båden ud for at samle besætningen op af havet.

Derefter gik der kun kort tid, før alle besætningsmedlemmerne fra ’Eysturbúgvin’ var oppe i båden og bragt om bord på ’Vesturbúgvin’.

Kort efter satte skibet kursen mod Tórshavn.

’Vesturbúgvin’ fik skader i stævnen ved kollisionen, men var på intet tidspunkt i fare for at synke.

Hele hændelsen varede ikke meget mere end ca, 10 minutter, inden ’Eysturbúgvin’ var væk fra havets overflade.

Konklusion: Tre årsager til kollision

Den Maritime Havarikommission konkluderer i sin rapport, at ’Vesturbúgvin’ og ’Eysturbúgvin’ kolliderede på et tidspunkt, hvor skibene normalt skulle i gang med at overføre en line til trawlet.

Det nødvendiggjorde, at de to skibe skulle være tæt på hinanden. De havde den indbyrdes forventning til hinanden, at ’Eysturbúgvin’ skulle holde en konstant kurs og fart, og det andet skib skulle nærme sig på en omtrentlig parallel kurs.

På dagen for kollisionen mislykkedes denne koordination af tre årsager:

• Skipperen på ’Vesturbúgvin’ faldt i søvn, mens skibet var på kollisionskurs med ’Eysturbúgvin’. Han faldt i søvn, fordi han ikke havde fået den nødvendige søvn i de forudgående dage. Den manglende søvn var et resultat, at et øget arbejdspres pga. værftsophold, tekniske problemer, og den måde vagthold normalt bliver planlagt på fiskeskibe.

• Den samtale, som skipperne normalt havde over radioen i forbindelse med udsætning af trawl, skete ikke, fordi skipperen på ’Vesturbúgvin’ ikke svarede på opkaldet fra ’Eysturbúgvin’. Skipperen på ’Eysturbúgvin’ havde ikke anledning til at tro, at det skyldtes, at broen på ’Vesturbúgvin’ var ubemandet. Det er muligt, at opkaldet ikke blev modtaget af det andet skib, fordi deres VHF-radioer ikke stod på samme kanal.

• På ’Eysturbúgvin’ var skipperen optaget af at sætte trawlet og indså først faren for kollision, da det var for sent. Desuden reducerede udsigtsforholdene fra betjeningspanelet til trawlspillene, muligheden for at opdage faren for kollision tidligere. Under alle omstændigheder var afstanden mellem skibene normalt så lille, at det ville levne for lidt tid til, at skipperen kunne nå at reagere. Her skal det også tages i betragtning, at trawlet var ude, og derfor var der ikke mulighed for hurtige manøvrer.

Konklusion: Derfor sank skibet

Den Maritime Havarikommission angiver som årsag til forliset, at ’Eysturbúgvin’ var fiskeskib ikke var designet til at bevare opdrift i tilfælde af en større lækage i flere rum i skibets længde. Undersøgelsen påviste, at skibet ikke ville forlise med et vandfyldt maskinrum og de åbne tilstødende rum. Derfor måtte vandet uhindret have trængt ind på fabriksdækket.

Det kunne ikke med sikkerhed påvises, hvordan fabriksdækket blev vandfyldt. Enten blev dørene til netrummet og værkstedet ikke lukket, eller de sprang op pga. vandtrykket. Et alternativt scenario var, at skanseklædningen til fabriksdækket også blev beskadiget ved kollisionen. Derved kunne vand trænge ind på fabriksdækket, efterhånden som skibet blev tynget i søen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085