23948sdkhjf

Fortsat stor stor interesse for maritime uddannelser

I modsætning til det generelle fald i antallet af ansøgere til de videregående uddannelser, så er faldet inden for de maritime uddannelser begrænset

Interessen for at blive optaget på maritime uddannelser er næsten på niveau med 2021. Hvor det gennemsnitlige fald i ansøgninger til de videregående uddannelser er på 15 procent i forhold til 2021, så er faldet inden for de maritime uddannelser kun seks procent.

Det oplyser Danske Rederier i en meddelelse på baggrund af offentliggørelsen af en oversigt over, hvor de uddannelsessøgende har placeret deres prioriteter.

Sidste år søgte 853 om optag på de maritime uddannelser omfattet af den koordinerede tilmelding, og i år er tallet 804.

En lille sejr

Der er tale om det laveste fald, når man sammenligner med hovedkategorierne: erhvervsakademier, kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner, professionshøjskoler og universiteter.

- Vi er meget glade for at se, at de unge fortsat viser interesse for de maritime erhverv. Selvom det totale antal er faldet, så er faldet så lille, at vi må tage det som et signal om, at Det Blå Danmark er et attraktivt sted at søge hen, siger Anne Panknin, uddannelseschef i Danske Rederier i forbindelse med præsentationen af tallene.

De maritime uddannelser har oplevet fremgang de senere år og toppede i 2020 med 906 ansøgere.

- Der er et generelt fald i ansøgertallet til de videregående uddannelser, og det er helt naturligt, at vi også oplever et lille fald. Der er trods alt optaget rigtig mange på de maritime uddannelser de seneste år, og at, vi næsten holder niveau, er en lille sejr, siger Anne Panknin.

Når i mål med uddannelse

Ud over de maritime uddannelser med optag via den koordinerede tilmelding findes en række uddannelser som blandt andre Svendborg Søfartsskole og Marstals Navigationsskole, hvor man søger direkte optagelse.

Danske Rederier driver desuden Danish Shipping Education, hvor man som trainee i et rederi eller bunkervirksomhed kan få en grunduddannelse inden for shipping. Her er foreløbig tilmeldt 42 nye trainees til efterårets hold, hvoraf 40 procent er kvinder.

- På vores egen uddannelse, Danish Shipping Education har vi et mål om at optage 40 trainees om året. Det mål indfrier vi igen i år, og det er en stor tilfredsstillelse både for os og forhåbentlig også for rederierne, påpeger Anne Panknin.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078