23948sdkhjf

Tolv omkomne søfolk fundet efter tyfonforlis

Redningsmandskab fra den kinesiske søredningstjeneste har fundet ligene af tolv besætningsmedlemmer, der druknede i forbindelse med tyfonen Chaba i det Sydkinesiske Hav

Tyfonen Chaba i det Sydkinesiske Hav ramte installationsfartøjet ‘Fujing 001’ så hårdt, at ankerkæderne brast, og skibet begyndte at drive. Kastet rundt i bølgerne brækkede skibet slutteligt over i to, hvorefter det sank. Af de 30 besætningsmedlemmer blev fire reddet i live i første omgang.

Senest har den kinesiske søredningstjeneste oplyst, at tolv lig er fundet i et område omkring 50 sømil sydvest for det sted, hvor fartøjet sank. Det skriver splash247.

Søredningstjenesten formoder, at der er tale om savnede besætningsmedlemmer fra ‘Fujing 001’.

Hundredvis af både og fiskerfartøjer og syv fly leder ifølge nyhedstjenesten splash247 efter de resterende 14 savnede personer, men de kinesiske myndigheder gør også opmærksom på, at der kun er meget ringe chance for at finde overlevende fra havariet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078