Dronningen var med under eftersøgning af kutter
Tidligt mandag morgen modtog forsvaret en melding om, at en kutter sydøst for Hjelm i Kattegat var ved at synke. Derfor igangsatte de en eftersøgning, hvor Dannebrog deltog, fordi kongeskibet var i nærheden. Det skriver Berlingske.
Mikael Back Svendsen, vagthavende officer i Forsvaret, oplyser til Berlingske, at en af Forsvarets helikoptere nu har fundet kutteren, og at en medarbejder fra Forsvaret er ombord på den omtalte kutter, der altså ikke er sunket. Den har ifølge meldingen taget vand ind.
Kutteren lå dog nordøst fra Hesselø og ikke sydøst for Hjelm, hvor kongeskibet Dannebrog og de andre enheder startede eftersøgningen. Den vagthavende officer fortæller til mediet, at kutteren nok ikke har vidst præcist, hvor den befandt sig. Det kunne ellers have blevet noget af en anderledes aktion, hvis Kongeskibet var nået kutteren først. Hendes Majestæt Dronningen var nemlig angiveligt ombord på de royale skib under eftersøgningen.
Kutteren skal nu slæbes i havn, og dermed afsluttes aktionen fra Forsvaret. Det er dog meget normalt, at kongeskibet Dannebrog deltager i den slags opgaver, hvis skibet er i nærheden:
- Hvis der er søredning, deltager Dannebrog, ligegyldigt hvad de har ombord, fortæller Mikael Back Svendsen til mediet.