DFDS: Fragtmængder steg med knap 20 procent i løbet af juni
De samlede fragtmængder hos DFDS var i juni 2021 19,5 pct. højere end i juni 2020.
Det skriver Ritzau Finans.
- Den ekstraordinære mængdevækst i juni 2021 sammenlignet med 2020 skyldtes betydelige mængdereduktioner i juni 2020 forårsaget af nedlukninger relateret til covid-19, forklarer rederiet og tilføjer, at forretningsområdet Mediterranean opnåede den højeste mængdestigning i juni 2021, idet regionens mængder kom senere tilbage i 2020 end i Nordeuropa på grund af en høj andel af mængder knyttet til bilindustrien."
"Samhandelen mellem EU og Storbritannien var fortsat robust i måneden," fremhæves det videre.
Mængderne i juni 2021 var 16,8 pct. højere end i juni 2019 justeret for strukturelle ruteændringer.
Det samlede antal passagerer i juni 2021 var 41,4 pct. lavere end i 2020 som følge af de fortsat stramme rejserestriktioner.
Forretningsområdet Baltic Seas passagermængder var dog højere end i 2020.
/ritzau/FINANS