Barskt år for Uni-Tankers - Omsætningen faldt med 3,4 pct.
Torben Østergaard-Nielsen indkasserede et solidt overskud i familiens personlige holdingselskab, Selfinvest.
Familiens personlige selskab kontrollerer - via USTC-koncernen - selskaber som Bunker Holding, Uni-Tankers, SDK Freja og Unit it.
Selskabet kunne i seneste regnskabsår notere et overskud før skat på 621 mio. kr ud af omsætning på 66 mia. kr. - det tredjebedste årsresultat nogensinde.
Men hos rederiet Uni-Tankers så årsregnskabet knap så rosenrødt ud.
Tankrederiet blev kraftigt slået tilbge af pandemien, der fik efterspørgslen på kemikalier og raffinerede olieprodukter til at styrtdykke.
Omsætningen faldt med 3,4 pct. til en samlet omsætning for året på 1,25 mia. kr.
Som tidligere omtalt i Søfart kunne kerneforretningen, Bunker Holding, levere en stigning i leverancerne stige med 10 pct., men hvor bundlinjen dog tog et dyk som følge af det hårde, nedadgående pres på oliepriserne.