En hyldest til de søfarende - Er en enkelt dag nok?
I dag fejrer hele verden Day of the Seafarer 2021.
Skibene vil lade deres horn tude for at hylde de søfarende.
Det er alt sammen strålende og helt på sin plads.
Men efter pandemien er der brug for mere. Meget mere.
Hånden på hjertet: Hvordan pokker skal vi kunne overbevise unge danske kvinder og unge danske mænd om at vælge en karrierevej som skibsassistent, navigatør eller maskinmester, når de bliver mødt med den ene negative historie efter den anden.
Pludselig bliver en fuldstændig uskyldig besætning på et containerskib taget som gidsel af de egyptiske myndigheder i et kynisk spil om erstatning efter en grundstødning.
Pludselig sejler et containerskib rundt i ugevis med en død kaptajn, fordi besætningen aldrig fik tilladelse til at bringe ham land på grund af bureaukratiske trakasserier som følge af, at han var død af Covid-19.
Og pandemien fremstillede som bekendt livet til søs som et job, hvor du som søfarende kan risikere at få din tørn forlænget langt ud i ivisheden og hvor du må leve med uvished om, hvornår du kan komme hjem til din familie næste gang.
Vi har brug for at slå tilbage mod de mange historier, hvor søfarende i handelsflåden bliver fremstillet som brikker i et større spil, hvor rederier, nationalstater og myndigheder kæmper mod hinanden.
For nylig bragte vi her på søfart et interview med A.P. Møller Fondens direktør, Mads Lebech, som udtalte:
”Der er ingen tvivl om, at søfolkenes forhold ligger bestyrelsen meget på sinde. Det gælder både på uddannelserne og de forhold, man har, når man er om bord. Der har vi også nogle projekter undervejs”.
Sådanne projekter er der i sandhed brug for.
Og der er brug for, at vi ikke isolerer den store hyldest til de søfarende til en enkelt dag om året.
Her og nu er der brug for en modfortælling om livet til søs.
En fortælling, der iscenesætter de søfarende som en privilegeret gruppe medarbejdere, underlagt særlige goder, midtpunkt i et særligt fællesskab og udsat for positiv opmærksomhed.
Ellers risikerer rederierne, at ingen vil arbejde på deres skibe.
Alle undersøgelser viser, at der bliver skrigende mangel på veluddannede søfarende i løbet af det kommende årti.
I år var det en grundstødning i Suez, der satte verdenshandlen i stå. Næste gang bliver det måske skrigende mangel på navigatører eller maskinmestre.
Alle burde have en interesse i at stå sammen om de søfarende.