23948sdkhjf

Rusland hævder at have affyret varselsskud mod britisk flådefartøj

Rusland har affyret varselsskud mod den britiske destroyer "HMS Defender" i Sortehavet.

Det hævder det russiske forsvarsministerium over for nyhedsbureauet Interfax. 

Påstanden afvises af det britiske forsvarsministerium, der påstår, at skibet ikke er blevet mødt med varselsskud og at skibet netop nu gennemsejler ukrainsk farvand i henhold til de internationale, maritime regelsæt.  

Et russisk kampfly kastede også bomber på ruten, som skibet fra den britiske flåde fulgte, hævder de russiske myndigheder. 

Ifølge det russiske forsvarsministerium var den britiske destroyer sejlet op til tre kilometer ind på russisk område.

Skibet "fik en første advarsel om, at der ville blive brugt våben, hvis Den Russiske Føderations statsgrænser blev krænket. Det reagerede ikke på advarslen", lyder det.

Et russisk fly kastede fire højeksplosive fragmentationsbomber som advarsel til det britiske skib.

Episoden fandt sted i den nordvestlige del af Sortehavet nær Cape Fiolent. Det er et landemærke på den ukrainske halvø Krim, som Rusland annekterede i 2014.

Det var en handling, der blev mødt med stærke reaktioner fra Europa og USA. De anser forsat halvøen for at være ukrainsk. Der er også gennemført sanktioner mod en række topfolk i Rusland og prorussisk ledere i det østlige Ukraine.

'HMS Defender' sejlede sidste mandag gennem Bosporusstrædet i Tyrkiet for nå ind i Sortehavet.

/ritzau/Reuters

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094