Gøteborg Havn vil tilbyde eksplosionssikkert landstrøm til tankskibe
Af Søren L. Hviid
Gøteborg Havn har været en af pionererne blandt verdens havne i forhold til landstrøm. Nu bliver den store vestsvenske havn atter firstmover, når havnen går i gang med at etablere landstrøm til tankskibe.
Teknologien bag landstrøm er veludviklet, men har hidtil ikke skullet tage hensyn til de særlige sikkerhedsregler, der er gældende på en havneterminal, hvor der lastes og losses eksplosive væsker. En række regler, bl.a. om anvendelse af elektriske apparater, f.eks. mobiltelefoner på olieterminaler, praktiseres således overalt i verden.
Gøteborg Havn vurderer, at landstrøm i Energihavnen, havnens samlede oliehavn på nordvest siden af Älvsborgbroen, årligt ville kunne reducere Gøteborg Havns CO2-udledning med 1.800 tons. Dermed er dette næste skridt i udbredelsen af landstrøm vigtig for havnen for at kunne nå målet om en samlet 70 pct. CO2-reduktion i 2030.
Stort potentiale
Og potentialet for CO2-reduktion, hvis netop tankskibe overgår fra selv at producere elektricitet med hjælpemaskineriet under havneanløb, til at bruge elektricitet, produceret fra vedvarende energi i land, er særligt stort. Modsat mange andre skibstyper bruger tankskibe nemlig store mængder energi til at drive de pumper, som laster og losser den flydende last.
- Vi skal til at tage det næste vigtige skridt med at koble tankskibe op på landstrøm. Men at gøre det i et eksplosivt miljø er mere kompliceret, og Gøteborg Havn vil formentligt blive de første i verden, der tilbyder denne mulighed.
- Håbet er, at andre havne vil følge efter, hvormed vi kan skabe en fælles landstrøm-standard, der retter sig mod eksplosive havneområder, siger Jörgen Wrennfors, production development ingeniør i Gøteborg Havn.
Samarbejder med rederier
En række tankrederier, ikke mindst fra Sveriges tankrederiklynge på øen Donsö i Gøteborgs skærgård, har et stærkt miljøfokus i deres udvikling af ny tonnage. Flere har således skiftet fra konventionelt bunker til LNG og LBG, mens de også afsøger andre områder, bl.a. landstrøm, for at nedbringe deres CO2-aftryk.
- Mange af rederierne får i øjeblikket nye skibe, så den her udvikling skal også ses i det lys, siger Jörgen Wrennfors.
Ifølge havnen sker udviklingen af tankterminal-landstrøm derfor i et tæt samarbejde med disse rederier, som bl.a. tæller Terntank, Furetank, Donsötank, Ektank, Veritas Tankers og Tarbit Shipping.
Gøteborg Havn har fået 10,7 mio. svenske kroner fra det svenske statslige Klimatklivet, som støtter projekter, der nedbringer lokale partikelemissioner og drivhusgasser.
Der er i dag landstrøm tilgængeligt på Stena Lines to bynære terminaler ved henholdsvis Majnabbe og Masthugget samt ved to af lejerne i ro/ro-terminalen i Älvsborgshamnen.
Læs også: Sverige understreger førerposition i high-end tanksegment
