Day of the Seafarer: Fornyet fokus på søfarendes psykiske arbejdsmiljø
Hos Sea Health & Welfare reagerede man på nedlukningen ved at række ud til de søfarende via digitale kanaler.
Her fik man hurtigt og effektivt feedback fra de søfarende. Organisationen har bl.a. - via en help line - kunnet sende kriseramte søfolk videre til en samtale med en psykolog. Det forklarer Torsten Mathias Augustsen, afdelingschef hos Sea Health & Welfare.
Hvad lærte I af tilbagemeldingerne?
- Selvsagt at de lange udmønstringer udgjorde en udfordring for de fleste. Det fyldte virkelig meget hos de søfarende at opleve den uvished, som blev forårsaget af, at rederierne ikke havde mulighed for at foretage besætningsskifte som normalt. Vi kunne klart konstatere, at de søfarende blev stressede af forskellige faktorer, som kredsede omkring, hvornår de rent faktisk fik mulighed for at afmønstre, og hvornår de kunne komme på arbejde igen, når de var kommet hjem.
Blivende konsekvenser
Hvilke blivende konsekvenser har I kunnet registrere?
- Vores oplevelse er, at det på nogle områder har styrket de søfarendes fokus på, hvad der virker, og hvad der kan bringe dem igennem krisen. Vi har haft fokus på lokal ledelse om bord og hvilke redskaber som skibsledelsen kan gøre brug af. Og så har vi haft fokus på den enkelte søfarende og de sociale foranstaltninger, som de kan etablere om bord på skibet.
Hvilke foranstaltninger har været mest effektive?
- Vores konklusion er, at det er de helt basale foranstaltninger, som virker bedst. Covid19 har forstærket nogle mekanismer, som i forvejen var på spil i de sociale mekanismer på skibet. Kunsten er at gøre brug af sine ledelseskompetencer, så det handler i høj grad om de sociale og ledelsesmæssige kompetencer, som man er i besiddelse af. Grundlæggende er det vigtigste i en krise som denne, at ledelsen på skibet viser, at den kan booste fællesskabsfølelsen og arrangere ting, der giver mening for fællesskabet. Pandemien har i et vist omfang genaktiveret omsorgsgenet hos de søfarende om bord, fordi man har været overladt så meget til sig selv.
Selvmord
Hvad har været de mest alvorlige eksempler på, at det er gået galt med arbejdsmiljøet til søs?
- Under krisen var der i en kortere periode en tendens til, at der kom en overrepræsentation af selvmord blandt søfarende i tjeneste. Heldigvis ikke på danske skibe, men der kom en opblomstring internationalt. Det gik heldigvis i sig selv igen relativt hurtigt, men det giver en indikation på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke er opmærksom og reagerer rettidigt.
Hvilken udfordring gør de forskellige grupperinger om bord på et skib med deres kulturelle forskelle?
- Det er egentlig mit indtryk, at disse forskelle mellem de forskellige grupperinger er blevet mindre fremtrædende under krisen. Alle blev isoleret fra omverdenen. Så alle grupperinger har været i samme båd. Jeg tror egentlig, at den ydre fjende i form af Covid19 har betydet, at folk har følt, at de har haft mere til fælles som følge af dette ydre pres.
Bedre til opgaver
Hvad bør stå øverst på rederiernes agenda, når det kommer til mentalt arbejdsmiljø til søs?
- Man bør kigge på, hvad der har virket i disse tilspidsede situationer. Hvad kan vi lære og gøre brug af fremover. Man bør anerkende, at det psyiske arbejdsmiljø spiller en rolle i forhold til dét, der sker om bord. Rederierne sidder inde med en masse data, og jeg er sikker på, at det er muligt at måle, hvordan opgaver er blevet udført under pandemien, og jeg tror, at de søfarende rent faktisk i nogle tilfælde er blevet bedre til at løse deres opgaver, fordi de blevet om bord og har oparbejdet løsninger og rutiner sammen. Herefter er effektiviteten nok faldet igen fordi folk er blevet stresset af de forværrede omstændigheder. Jeg siger ikke, at folk skal være udmønstret i 24 måneder, men der sker noget, når man arbejder sammen intensivt og godt. Det der foregår mellem besætningsmedlemmerne, det er dette, der skaber forandringerne.
Er krisen slut?
-Jeg tror, at der vil være nogle udsving. Der er stadigvæk nogle usikkerheder forbundet med at operere internationalt, som vil hænge over besætningerne, og som kan komme til at tynge dem fremover. Så nej. Krisen er ikke helt slut. Der hænger en usikkerhed, som bør håndteres - også på den lange bane.
