Bureau Veritas - en effektiv og bæredygtig global skibsfart
BV M&O tilpasser sine serviceprodukter til den stigende fokus på proces- og energioptimering samt reduktionen af miljøfarlige stoffer og arbejdsulykker.
Svovlbegrænsning og alternativt brændstof
Fra januar 2020 træder kravet om maksimum 0,5% svovl i udledning af udstødningsgas fra skibe i kraft på globalt plan. Med serviceproduktet VeriFuel tilbyder BV at teste kompositionen og kvaliteten af brændstof, ligesom de står for godkendelse af ’scrubbers’, der vasker udstødningsgasserne rene.
For de rederier, der ønsker at imødekomme 2020-kravet ved at bruge andre typer brændstoffer end HFO, tilbyder BV M&O at godkende brugen af flydende naturgas (LNG), flydende petroleumsgasser (LPG), bio diesel, metanol, hydrogen, batteri drift eller en kombination (hybrid).
- På danske værfter er vi involveret i klassifikation af færger, der bruger hybrid teknologi – eksempelvis den nye færge for Thyborøn-Agger ruten. På værfter i udlandet beskæftiger vi os med klassifikation af skibe, der bruger LNG som brændstof – det være sig alt fra olie/kemikalie tankere til de største containerskibe, udtaler Bengt Sangberg, Marine Chief Executive for DK, SE, ISL i BV M&O.
Nye tider – nye metoder
BV M&O leder udviklingen inden for autonome skibe. Autonom skibsdrift er en stor mulighed for interessenterne i den maritime industri for at forbedre sikkerheden, pålideligheden og reducere omkostningerne. Men de nye informations- og kommunikationsteknologier, der muliggør en sådan autonomi, er samtidigt forbundet med nye risici, der skal identificeres og afbødes.
- Nye teknologier vil blandt andet omfatte inspektion med drone for marine og offshore strukturer og undervandsundersøgelse ved hjælp af ROV'er. Drone teknologi er en effektiv måde at udføre inspektion i højder og på svært tilgængelige områder. Det forventes at drone inspektion vil bringe et væsentligt bidrag til vurderingen af tilstanden på et skibs tanke og lastrum og samtidigt øge kvaliteten af vor service, forklarer Bengt Sangberg.
Spar ressourcer med elektroniske certifikater
BV M&O har udviklet et sikkert elektronisk certifikatsystem for både klasse og flagstats certifikater, i henhold til IMO Guidelines. Certifikaterne og systemet for verificering af deres validitet er udviklet efter konsultationer med 3 ’pilot flags’: Danmark, Holland og Singapore. Det er forventningen, at der vil være både tids-, administration- og omkostningsbesparelser ved at gå over til e-certifikater. Herudover reduceres risikoen for tab, fejl og svindel
|