23948sdkhjf

Maritime forbrydelser i Sydøstasien kan stige i fjerde kvartal

Antallet af maritime forbrydelser i Sydøstasien er steget, og især Singaporestrædet har brug for en større sikkerhedsindsats, siger det maritime research-firma Dryad Maritime i en pressemeddelelse. Antallet af rapporterede tilfælde er steget med 38,6 procent i årets første ni måneder sammenlignet med sidste år.

Dryad advarer om, at der kan ske en yderligere stigning i antallet af hijackings og tyverier i fjerde kvartal, som over de sidste år har været årets værste. Banderne på havet kan ”tilsyneladende ustraffet” fortsætte deres virksomhed, som ofte består af tyveri af f.eks. værdifulde maskindele til videresalg på det sorte marked.

”Der er et stort behov for en samlet sikkerhedsindsats i Singaporestrædet og andre områder. Uden en stor visuel tilstedeværelse af sikkerhedsagenturer vil de kriminelle bander fortsætte med at operere frit stort set uden frygt for at blive pågrebet eller retsforfulgt,” udtaler Dryads chief operating officer, Ian Millen.

Kilde: businesstimes.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079