APM Terminals Izmir forbereder sig til 2016-åbning
Med de endelige leveringer af de sidste kraner og andet udstyr på vej i december stiler Mærsk- koncernens terminalselskab, APM Terminals, mod officiel åbning af Tyrkiets nyeste containerterminal i første kvartal af 2016.
De resterende kraner dækker over fem rullende gantry-kraner og to ship-to-shore gantry-kraner med rækkevidde til containerskibe med op til 16.000 TEUs kapacitet. Med de kraner på plads vil den årlige kapacitet for APM Terminals Izmir blive 1,3 mio. TEU.
”Tyrkiets meget ambitiøse plan om at blive en af verdens ti største økonomier vil basere sig delvist på ny og større adgang til den globale logistikkæde, og de større skibe, som sikrer verdenshandelen. Og vi er stolte af, at APM Terminals Izmir vil spille en stor rolle i den proces,” siger APM Terminals Izmirs direktør, Mogens Wolf Larsen.
Terminalen opererer under en 28 års koncessionsaftale med det tyrkiske petrokemiske konglomerat Petkim. Første fase af havneudbygningen giver 700 meter kajanlæg og 16 meters vanddybde, med mulighed for at udvide den årlige kapacitet fra 1,3 mio. TEU til fire mio. TEU.
Kilde: APM Terminals