23948sdkhjf

Forslag til forbedringer af kosten til søs

SEAHEALTH har kortlagt kosten til søs, og kommer nu med tre forslag til forbedringer
Søfartens arbejdsmiljøråd, SEAHEALTH, har undersøgt skibskosten blandt rederier, leverandører, kokke og skibsførere, og nu offentliggør de en kortlægning af både kost og kompetencer til søs. Fokus er især på kostens rammer ombord på danskflagede skibe, og kortlægningen peger på, at der er tre væsentlige håndtag at justere på, hvis kosten til søs skal forbedres.

”Kosten har en stor betydning for trivsel og arbejdsmiljøet om bord. Denne undersøgelse handler om at få skabt nogle rammer, der giver mulighed for hver dag at få noget fornuftigt og varieret på tallerkenen. Mange ting spiller ind, men hvis vi skal skære ind til essensen af undersøgelsesresultaterne, kan vi pege på tre indsatser, som til sammen kan rykke skibene et stort stykke i den rigtige retning,” siger sekretariatschef i SEAHEALTH, Connie S. Gehrt i en pressemeddelelse.
 
Først og fremmest bør rederierne, ifølge SEAHEALTH, forholde sig til kost som en faktor, der påvirker sundheden. Det påvirker både trivsel, sikkerhed og perfomance om bord. En sundheds- og kostpolitik bør indføres, mens rammerne for kosten skal ses efter.
 
Håndtag nummer to drejer sig om de rent faktiske kompetencer om bord. Ved kokken nok om ernæring og hygiejne? Gør skibsføreren?
 
Tredje, og sidste, håndtag omhandler sikring af klare og realistiske aftaler med leverandører for rederierne. Det kan være en fast aftale om kødtyper, hvilke lande kødet må komme fra, etc.
 
Efter kortlægningen er SEAHEALTH nu fokuserede på at udvikle redskaber, der skal hjælpe rederier og sejlende med at få bedre kost om bord. Derfor vil det næste halvandet år blive brugt på blandt andet at finde gode eksempler på leverandørsamarbejde, udvikle et e-learningprogram om hygiejne og udvikle et system for rederierne, hvor de kan samle inspiration til kokke og vejledning til skibsfører og kok.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11