23948sdkhjf

Esbjerg Shipyard klar med Danida-skib

Nybygningen skal samsejle med andet Danida-skib ud for Mozambique.
Esbjerg Shipyard har netop færdiggjort bygningen af en surveybåd, der indgår i et Danida-støttet projekt i Mozambique om uddybning og vedligehold af sejlløbet til havnebyen Beira.

Chiveve, som nybygningen fra Esbjerg Shipyard hedder, er et konventionelt stålfartøj på 17 gange fem meter med en 13 knobs servicefart. Fartøjet er udrustet til at foretage bundforholdssurveys for et moderskib.Moderskibet, en sandsuger under bygning i Baltikum, indgår også i Danida-projektet og har de danske sandsugningsspecialister RN Group tilknyttet som konsulenter under bygningen.

Esbjerg Shipyard skal levere nybygningen i Beira 20. maj. Første ben af Chiveves sejlads til Mozambique mellem Esbjerg og Antwerpen foregår for egen kraft, hvorefter den resterende strækning sker som projektlast på dækket af heavy lift-skibet Madrid Trader. Chiveves er størrelsesmæssigt på niveau med værftets to seneste nybygninger, to crewfartøjer til Kem-Offshore, der dog begge var hurtiggående aluminiumsfartøjer.Ellers er Esbjerg Shipyards arbejdsområde primært inden for skibsreparationer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063