Ny havnelov sætter fart i de danske havne
Nye kommercielle muligheder for havne er resultatet af den nye havnelov, der er enstemmigt vedtaget i Folketinget. Danske Havne hilser moderniseringen velkommen.
”En mere klar havnelov med moderne kommercielle rammer gør det lettere at skabe vækst og bedre vilkår for virksomheder, der bruger havnene. Nu kan havnene gå i offensiven til gavn for kunderne og transporterhvervet. Det er vi rigtig glade for," siger Uffe Steiner Jensen, formand for Danske Havne.
Samtlige partier i Folketinget har netop stemt for den nye havnelov, der giver havne udvidede forretningsmuligheder.
Havneloven giver mange nye muligheder for at sætte aktiviteter i gang, som ikke før var mulige. For eksempel opbygning af tanklagre, nye bygninger og nyt materiel, som eksisterende virksomheder og havnen går sammen om med ansvarlig kapital. Det kan også være havneservice som trosseføring, hvor havnen i en periode udfører opgaven, indtil private virksomheder kan tage over. For at sikre gennemsigtighed i havnens dispositioner, skal alle de opgaver, som havnen udfører i konkurrence, ske i aktieselskaber.
”Danske Havne glæder sig over resultatet, og vil nu kaste sig over de nye muligheder og opgaver. Vi vil gøre vores for at være med til at skabe den vækst, der skal trække Danmark ud af krisen," siger Uffe Steiner Jensen.
De danske erhvervshavne udvikler sig i højere og højere grad fra at være transportcentre, hvor alle transportformer mødes, til at være erhvervscentre, hvor produkter tilføres ekstra værdi på grund af den gode logistik og forarbejdning. Havne håndterer årligt 80 procent af Danmarks udenrigshandel. Nu giver de nye muligheder sammen med arealudvidelser på 5 mio. kvadratmetre og nye virksomheder på havnene et solidt afsæt for havne til at indtage rollen som lokal og regional erhvervs- og vækstmotor.

Kilde: Danske Havne