23948sdkhjf

DFDS sikrer ekstra færge til kanal-rute

Time charter af fransk færge fordobler frekvensen på DFDS’ nye rute over Den Engelske Kanal.
DFDS har taget ro/pax-færgen Barfleur på time charter fra franske Brittany Ferries til rederiets nye rute mellem Dover og Calais. Dermed er det lykkedes DFDS at finde et foreløbigt andet skib til ruten, der åbnede 17. februar i år, og som hidtil kun er blevet betjent af et skib – ro/pax-færgen Norman Spirit fra LD lines, som er joint venture-partner på ruten.

”Det har hele tiden været planen, at vi skulle have mindst to skibe på ruten for at kunne tilbyde en tilfreds-stillende service og frekvens for vores kunder. Med to skibe vil vi så kunne fordoble frekvensen. Det betyder, at der vil være 22 daglige afgange fra Dover og det samme antal fra Calais og Dunkerque sammenlagt,” siger Senior Vice President Carsten Jensen til DFDS’ interne nyhedsbrev Update. Carsten Jensen har ansvaret for DFDS’ nu to ruter over Den Engelske Kanal.

Barfleur er bygget i 1992 og har kapacitet til 1.212 passagerer, 550 personbiler eller i alt 1.530 trailer lanemeter.

Den nye rute er etableret efter SeaFrance stoppede deres operation mellem Dover og Calais, hvor de sejlede med op til fire færger samtidigt. DFDS er angiveligt blandt de interesserede købere til to af SeaFrance meget moderne ro/pax-færger, der for nylig blev udbudt til salg af kuratoren af boet efter det tvangslikviderede SeaFrance.
 
Læs også:
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079