Pirateri er lønsomt
Engelsk undersøgelse viser, at pirater tjener mere end en arbejder i UK
Konsulentfirmaet Geopolitics har regnet på, hvad forskellen er i "hyre" for en gennemsnitligt somalisk pirat og en middelklasse arbejder fra UK. Og den beregning falder ud til piraternes fodel - om man så må sige. Eller det gjorde den i hvert fald i pirat-peak året 2010.
I henhold til rapporten "The Economics of Piracy" lå den gennemsnitlige indkomst for somaliske pirater i 2010 på mellem 33.000 og 79.000 USD om året - og det tal overgår indkomsterne for nævnte middelklasse arbejdere / funktionærer i UK. Undersøgelsen er baseret på oplysninger fra ca. 1.500 pirater.
Analysen viser videre, at en pirat gennemsnitligt kan regne med at tjene mellem 168.000 og 394.000 USD i løbet af karrieren. Og sammenholdt med, at en almindelig årsindkomst i Somalia ligger på rundt 500 USD er det ikke svært at finde forklaringer på, at så mange vælge at stå uærligt til søs.