23948sdkhjf

Ny formand for Rederiforeningen af 2010

Ny formand i bestyrelsen er adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen, ESVAGT.
Fredag afholdt Rederiforeningen af 2010 sin årlige generalforsamling, og her meddelte Niels Højlund Hansen, at han ønskede at trække sig som formand for bestyrelsen. Niels Højlund Hansen har været formand siden foreningens start i 2010, efter at Rederiforeningen af 1895 og Rederiforeningen for mindre Skibe havde slået sig sammen til Rederiforeningen af 2010. En sag han havde arbejdet på i mange år.

På generalforsamlingen sagde  Niels Højlund Hansen, Nordane Shipping, at det var lykkedes at bidrage til de ca. 183 mia. kr., dansk skibsfart forventes at have indsejlet i 2011, trods et yderst vanskeligt år for lastskibene i den mindre og mellemstore skibsfart. 
Niels Højlund Hansen glædede sig over de mere lyse udsigter, der var for specialskibene på offshore-området såvel i relation til arbejdet med olie- og gasudvinding som udnyttelse af vindenergi på havet. 
 
Derudover roste han regeringen, ikke kun for at fastholde dansk skibsfarts rammevilkår, som er en forudsætning for at have en betydende handelsflåde under dansk flag, men også for de initiativer, som er iværksat for at støtte erhvervets vækstområder. 
Også Søfartsstyrelsens initiativ om at forenkle kontakten til styrelsen og at prøve at forenkle administrative irritationsbyrder fik ros med på vejen. Dette har stor betydning for skibsfarten, især i forhold til rederier med en begrænset landorganisation. 
Den øvrige bestyrelse består af: skibsreder Boye Kromann, Rederiet Erik B. Kromann som ny næstformand, skibsreder Lars Simonsen fra rederiet M.H. Simonsen, skibsreder Jørgen Folmer fra rederier H. Folmer & Co., skibsreder Niels Højlund Hansen fra Nordane Shipping og Jonas Backmann fra rederiet Sirius Shipping.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079