EU godkender DFDS-aftale med Göteborg Hamn
Sidste hindring for DFDS' driftsovertagelse af ro/ro-terminal fjernet
Så blev det helt officielt, at DFDS kan overtage driften af ro/ro-terminalen i Göteborg. Aftalen blev indgået helt tilbage i 2010 mellem DFDS og Göteborgs Hamn AB, men først nu er den endelige aftale på plads via EU's godkendelse af planerne. EU har gransket aftalen under hensyntagen til konkurrenceklausul-reglerne.
Aftalen betyder, DFDS over de næste 25 år skal drive ro/ro-terminalen og overtage ansvaret for de 280 ansatte i Älvsborg Hamn, som terminalen hedder. Göteborgs Hamn har i øvrigt en tilsvarende aftale med APM Terminals om drift af containerterminalen.