Problemer for Nordeuropas havne
Budgetbesparelser vil resultere i et svagt første kvartal for Nordeuropas havne.
Europæisk import (deep-sea import) i 2012 vil stige omkring 3 pct., hvor det meste af væksten vil finde sted i andet halvår, vurderer Ben Hackett fra Hackett Associates i den seneste udgave af North Europe Global Port Tracker-rapporten, rapporterer netmediet American Shipper.
Ifølge rapporten vil importmængderne for juli være lavere end sidste år. I rapporten står der også, at eksportmarkederne er begyndt at vise tegn på svaghed, da oversøiske destinationer står over for en reduceret efterspørgsel, hvor januar og februar har vist faldende mængder. Rapporten estimerer dog stadig en eksportvækst på næsten fem pct. for året. For importen ser billedet mere blandet ud. De tyske og polske økonomier klarer sig godt, mens landene længere mod vest såsom Holland, Belgien og Frankrig har mere dystre udsigter for 2012.
Kilde: Aktiefokus