Semco Maritime stormer frem
Øger omsætningen til 1,76 mia. kr.
Det går nærmest mere end strygende for Esbjerg-funderede Semco Maritime, der i 2011 præsterede en omsætningsfremgang på 40 pct, hvilket naturligt nok er ny rekord. Samtidigt øgedes resultatet af den primære drift fra 18 til 38 mio. kr.
Virksomheden rapporterer om fremdrift inden for samtlige forretningsområder på nær Energy Infrastucture, hvor virksomheden har været nødt til at hensætte et betydeligt millionbeløb pga. usikkerhed om betaling af ekstraarbejder på en enkelt projekt. Samme beslutning rammer også resultatet i forhold til omsætningsfremgangen.
Semco Maritime har også oplevet markant vækst i medarbejderstaben og i investeringsporteføljen. herunder bl.a. med et nyt rig-reparationscenter i Esbjerg.