23948sdkhjf

Stor interesse for miljøspørgsmål ved EMUC netværksmøde

Velbesøgt netværksmøde om krav til NOx, SOx og partikeludledning viste, at miljøkrav har stor betydning for den danske maritime sektor
Europas Maritime Udviklingscenter inviterede tirsdag til netværksmøde om miljøkrav og udfordringer for den danske maritime sektor. Et stuvende fuldt konferencelokale i DFDS House vidnede om, hvor meget miljøforurening og de stadig strammere krav til forureningsudledning betyder for shipping industrien.
Overskriften for mødet var de øgede miljøkrav i forhold til NOx, SOx, partikler og CO2 og på dagsordenen var der indlæg af DFDS direktør Per Marzelius samt  af Dorte Kubel fra Miljøstyrelsen.
Formanden for miljø netværket, Frank Stuer Lauritzen fra Litehauz, præsenterede agendaen og sagde indledningsvis, ”det handler om, at der kommer yderligere reduktioner, og det er ikke helt omkostningsfrit at reducere for NOx og SOx.”.
Herefter blev de godt 30 netværksdeltagere præsenteret for en statusrapport om DFDS udfordringer og løsninger til at efterleve strikse kriterierne for udledning af svovl, nitrogen og partikler samt drivhusgasser og samtidig sikre andre miljøhensyn i forhold til lyd, spildevand, affald, ballastvand og i sidste ende skrotning af skibe.
DFDS er med deres 55 skibe på 27 ruter i Østersøen og nordvest Europa i særlig grad ramt af de kommende reduktionskrav, da det netop er i disse farvande, at den strikse regulering vil træde i kraft per 2015.
Per Marzelius forklarede, at DFDS gennem de sidste år har testet et scrubber system på RO-RO færgen Ficaria Seaways med gode resultater. De erfaringer skal være udgangspunktet for yderligere fremtidige nødvendige investeringer for at efterleve de kommende krav om udledning.
Miljøstyrelsens indlæg var baseret på konklusionerne af en cost-benefit analyse lavet af COWI for Danmarks Rederiforening og Miljøstyrelsen.
Deltagerne i miljø netværket dækker en række interessenter i det Blå Danmark heriblandt konsulenter, embedsmænd, rederier, interessegrupper, underleverandører og forskningsmiljøet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125