Italiensk kartel afsløret
Efter længere tids undersøgelser og retlig procedurer er 15 selskaber og to handelsorganisationer i Italien blevet idømt bøder på op til 985.789 EUR for ulovligt kartelsamarbejde.
Sagen har ramt en stribe internationale containeroperatører med prominente navne som CMA CGM, Coscon, Hapag Lloyd, APL, Yang Ming og K-Line i spidsen. De har alle fået bøder på over 400.000 Eu for deres medvirken - undtagen Hapag Lloyd, der pga. samarbejde med myndighederne om opklaring af sagen fik halveret sin bøde til 243.000 EUR. Det noteres i øvrigt også i meddelelsen fra Italien, at Maersk Italias fravær fra listen bl.a. hang sammen med, at selskabet deltog meget aktivt i afsløringen af begivenhederne.
Sagen tog sit udgangspunkt i 2004, hvor de involverede parter aftalte fast priser på en række ydelser. Yderligere indførte de involverede i 2008 andre faste priser på agenturydelser etc. De store internationale operatørers medvirken har fået EU-Kommissionens konkurrencedirektorat til at meddele sin interesse i sagen.